Hvordan fastslår jeg levering af pasdata i min indkøbskontrakt?

Fastsæt hvem der leverer hvilke pasportdata, i hvilken form og hvornår

Leveringen af pasportdata i en indkøbskontrakt fastsættes ved at beskrive, hvilken part der leverer hvilke data, i hvilket format, på hvilket tidspunkt i værdikæden, og hvad der sker, hvis data mangler, er ukorrekte eller ændres. For beklædning og tekstiler sættes dette pasport sammen af oplysninger, der kommer fra fabrikanten eller importøren: fibersammensætning, oprindelse, anvendte materialer og de data, der er nødvendige for at opfylde kravene i det fremtidige digitale produktpasport. En indkøbskontrakt er stedet, hvor det aftales, hvem der er ansvarlig for denne levering, så det ikke først kommer til lyst ved første levering.

For hvem dette er relevant, og for hvem det ikke er

Denne aftale er især relevant for parter, der køber tekstiler eller beklædning fra en fabrikant, agent eller mellemmand, og som selv optræder som brand, importør eller ansvarlig markedsaktør. ESPR pålægger forpligtelser på aktører i værdikæden (artikel 38) og specifikt på importører (artikel 29), og disse forpligtelser opstår ikke automatisk hos fabrikanten, hvis dataene ikke er kontraktligt reguleret. For et rent indlandsalsalg mellem to parter, der ingen af dem optræder som fabrikant, importør eller bemyndiget repræsentant, er det anderledes – der er spørgsmålet snarere hvem i værdikæden, der i sidste ende udfylder denne rolle. Denne side handler om den kontraktlige side: hvordan du dokumenterer hvem der leverer dataene, ikke om spørgsmålet om hvem ifølge ESPR, der er ansvarlig for selve passettet. Dette sidste spørgsmål følger af den rolle, en part udfylder i værdikæden, ikke af hvad der står i kontrakten.

Ingen fastsat startdato endnu, men en arbejdsplan

Der er endnu ingen fastsat dato for, hvornår det digitale produktpasport for tekstiler bliver obligatorisk. I henhold til arbejdsplanen ESPR 2025-2030 forventes en delegeret retsakt for tekstiler i 2027, hvor beklædning bestående af firs procent eller mere tekstilfibre er den første kategori. Det er en planlægning, ikke en løfte, og den faktiske dato bliver først fast, når denne delegerede retsakt er offentliggjort. Indtil da gælder de generelle bestemmelser i ESPR om rollen for aktører i værdikæden og importører allerede som ramme, men de konkrete produktkrav for tekstiler – og dermed præcis hvilke data et pasport skal indeholde – følger først fra denne retsakt. Hvis du nu tilpasser en indkøbskontrakt, gør du det således på grundlag af den forventede retning, ikke på grundlag af en definitiv forpligtelse.

Hvordan dette praktisk opbygges

Et første skridt er at navngive de data, som den anden part leverer: fibersammensætning, produktionsland, anvendte materialer og eventuelle andre oplysninger, der er relevante for passettet. Dernæst kommer formen: leveres disse data som separate dokumenter, i et delt system, eller direkte koblet til de data, der er nødvendige for QR-databæreren. Dernæst er leveringstidspunktet vigtig – før produktion, ved levering af varerne, eller ved hver ændring i sortimentet – så passettet ikke skal rekonstrueres bagefter. Et næste punkt er, hvad der sker ved en ændring: hvis en fabrikant skifter garnleverandør eller tilpasser sammensætningen, er det praktisk, hvis kontrakten allerede beskriver, at dette meddeles, og hvilke data der derefter genleveres. Endelig er det almindeligt at fastsætte, hvad der sker, hvis data mangler eller viser sig at være ukorrekte: hvem korrekterer det, og inden for hvilken aftale dette sker. Dette er kontraktlige aftaler mellem køber og leverandør; de ændrer ikke de juridiske forpligtelser, der følger af ESPR selv, men de sikrer, at den part, der ifølge ESPR er ansvarlig, også faktisk har de rigtige data.

Hvor dette kommer fra: artikel 38 og 29 i ESPR

Artikel 38 i ESPR beskriver, at aktører i forsyningskæden har forpligtelser vedrørende levering af oplysninger, der er nødvendige for overholdelse af produktkrav, herunder det digitale produktpas. Artikel 29 beskriver importørernes forpligtelser, som blandt andet sikrer, at et produkt ledsages af de nødvendige oplysninger, før det bringes på markedet. Begge artikler fokuserer på forholdet mellem markedsdeltagere og kravene i forordningen; de foreskriver ingen specifik kontraktform. Den måde, hvorpå datalevering mellem køber og leverandør reguleres, er op til kontraktparterne selv, så længe den part, der er ansvarlig i henhold til ESPR, i sidste ende har adgang til de korrekte data.

Hvis du allerede nu er i dialog med leverandører om fremtidige kontrakter, kan du læse den fulde tekst af artikel 38 og artikel 29 i ESPR via linkene under denne artikel, og du kan følge texpas.eu for at se, når den delegerede handling for tekstiler offentliggøres — denne offentliggørelse bestemmer, hvornår datalevering til passet konkret bliver aktuelt.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi henviser for hver påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR pålægger forpligtelser på aktører i forsyningskæden (artikel 38) og på importører (artikel 29). For et brand eller en importør, der får tøj fremstillet hos en producent uden for EU, betyder det i praksis, at dataene til produktpasset skal komme fra et eller andet sted — og at denne oprindelse skal være ordentligt reguleret.

Indhente data fra producenten

En importør, der bringer tøj på EU-markedet, er ifølge artikel 29 i ESPR ansvarlig for produktets overensstemmelse, også selv hvis dataene faktisk er udarbejdet af en producent andetsteds. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det, at indhentelse af data ikke kan være frivillig: der skal være en fast arbejdsgang til at få de korrekte data ind pr. kollektion eller pr. ordre. Hvilke data det præcis er, er beskrevet i oversigten over hvilke data du anmoder din leverandør af tøj og tekstiler om.

Videregive data til næste led

Artikel 38 henvender sig til aktører i forsyningskæden i bred forstand: ikke blot producenten, men også mellemled, der bearbejder, pakker eller videresælger produktet. For en virksomhed, der selv også leverer til andre parter — f.eks. en grossist, der leverer til forhandlere — betyder det, at de data, der kommer ind, også skal kunne videregives korrekt. Det kræver en intern aftale om, hvem der administrerer dataene og holder dem ajour.

Kunne underbygge datakorrekthed

Forpligtelserne i begge artikler forudsætter, at de data, der indsendes, er korrekte. For en importør, der ikke selv er involveret i produktionen, betyder det, at der skal være noget organiseret for at kunne kontrollere eller underbygge de indsendte data, f.eks. med certifikater. Hvordan det fungerer i praksis, er beskrevet under at kontrollere din leverandørs data for korrekthed.

Fastlægge, hvem der er ansvarlig for hvad

Både artikel 29 og artikel 38 udgår fra en kæde af ansvarligheder. For en virksomhed af denne størrelse betyder det, at de kontraktmæssige aftaler med leverandører skal være en direkte oversættelse af denne lovmæssige fordeling: hvad producenten leverer, hvad importøren selv tilføjer, og hvad der sker, hvis en af dem ikke gør det.

Hvor det går galt i praksis

Et antal situationer dukker op igen og igen i praksis hos indkøbskontrakter, der ikke er indrettet efter disse forpligtelser.

En indkøbskontrakt regulerer ofte pris, leveringstid og produktkvalitet, men siger intet om de data, der er nødvendige for produktpasset. Hvis disse data så ikke kommer eller kommer for sent, er der intet kontraktgrundlag til at gøre noget ved det. Hvad du skal gøre, hvis en leverandør ikke leverer dataene, er beskrevet under hvad du kan gøre, hvis din leverandør ikke leverer dataene.

En anden situation: beklædningsstykket fremstilles ikke hos en enkelt producent, men hos flere parter — f.eks. væving på den ene fabrik, konfektionering på den anden. Kontrakten med hovedleverandøren går så ofte stiltiende ud fra, at denne part kan levere alle data, mens det faktisk ikke er tilfældet. Hvem der i en sådan situation leverer, hvilken del af dataene, er forklaret under spørgsmålet om, hvem der leverer hvilke data, når et beklædningsstykke fremstilles hos flere producenter.

En tredje situation opstår omkring certifikater. En leverandør sender et GOTS- eller OEKO-TEX-certifikat videre, men kontrakten siger intet om, hvordan certifikatet forholder sig til dataene i passet, eller hvad der sker, hvis certifikatet udløber. Hvordan et certifikat kan anvendes som bevis i produktpasset, er beskrevet under brugen af et GOTS- eller OEKO-TEX-certifikat som bevis i produktpasset.

En fjerde situation: produktionsland er ikke angivet særskilt i kontrakten, selvom det er en oplysning, der muligvis skal medtages i passet. Hvis leverandøren skifter fabrik uden at meddele det, mangler en aktuel oplysning, uden at nogen bemærker det.

En femte situation opstår ved import fra uden for EU: kontrakten regulerer handelsvilkårene, men ikke hvem der er ansvarlig for at levere pasdata på importtidspunktet. Hvad produktpasset betyder ved import af tøj og tekstiler fra uden for EU, er forklaret under hvad produktpasset betyder ved import af tøj og tekstiler fra uden for Den Europæiske Union.

Det du kan dokumentere

I en indkøbskontrakt med en producent eller mellemmand kan en række forhold indskrives, der understøtter levering af pasdata:

En databilag hvori det præcis angives, hvilke data leverandøren leverer, i hvilket format og på hvilket tidspunkt i produktionsprocessen — afstemt på oversigten over de data, der ønskes fra en leverandør.
En leveringsfrist for data, adskilt fra leveringsfristen for varerne, således at data ikke først anfordres ved modtagelsen af forsendelsen.
En bestemmelse om opdatering, hvis en leverandør, underleverandør, producent eller råvareleverandør skiftes.
En henvisning til certifikater der dient til dokumentation, herunder gyldighed og hvad der sker, når certifikater udløber.
En aftale om ansvar ved urigtige eller manglende data, i overensstemmelse med fordelingen af ansvar fra artikel 29 og artikel 38.
En bestemmelse om kontrol, såsom ret til at få dokumentation verificeret eller til at gennemføre en revision hos leverandøren; se også forklaringen om kontrol af en leverandør i udlandet for produktpasset.

For virksomheder, der endnu ikke ved, om disse krav gælder for deres produkter, anbefales det først at undersøge om det digitale produktpas gælder for eget tøj og tekstiler, før kontraktuelle aftaler skærpes.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Hvis du er i tvivl om din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad os det vide — rettelser får prioritet.