Er jeg importør eller producent efter ESPR?

Producent fremstiller, importør bringer ind

Den rolle, der gælder for en virksomhed, afhænger af, hvem der designer eller får designet klædestykket, og under hvilket navn det kommer på EU-markedet. Den, der lader et klædestykke eller tekstilprodukt producere, og som derefter sælger det under eget brand eller navn, falder i praksis ind under de forpligtelser, som artikel 27 i ESPR stiller fabrikanter overfor — også hvis fremstillingen selv er outsourcet til en tredjepart, i eller uden for EU. Den, der for første gang bringer et klædestykke, der er fremstillet uden for EU, på EU-markedet, uden at det går under eget brand eller navn, falder ind under de forpligtelser, som artikel 29 stiller importører overfor. Sondringen drejer sig således ikke om, hvor tekstilet fysisk sys sammen, men om, hvem der bærer ansvaret for at bringe det på markedet: under eget navn (producent) eller som første led i et produkt fra andre steder (importør).

For hvem denne sondring er vigtig

Dette er relevant for kledingmærker, private labels og importører af tekstiler og beklædning, der vil blive omfattet af det fremtidige digitale produktpaspoort. Et private label, der designer en kollektion, lader produktionen udføre af en fabrik i eller uden for EU, og sælger klædningen under eget mærkenavn, optræder i praksis som producent i betydningen af artikel 27 — uanset at symaskiner befinder sig andre steder. En virksomhed, der køber færdige klædestykker fra en udenlandsk producent, og som bringer dem på markedet i EU under denne producents mærkenavn, optræder som importør i betydningen af artikel 29. Sondringen gælder ikke for den, der kun distribuerer inden for EU, efter at en anden allerede har bragt klædningen på EU-markedet — denne rolle (distributør) har igen andre forpligtelser, som ikke er emnet her. Derudover gælder denne sondring specifikt for rollefordelingen omkring produktpasset og de tilhørende forpligtelser; den siger intet om andre dossier, såsom told- eller momsstatusser, hvor "importør" kan have sin egen, uafhængig betydning.

Fra hvornår denne sondring tæller

En fast dato er ikke fastsat endnu. ESPR's handlingsplan for 2025-2030 nævner en delegeret retsakt for tekstiler, som forventes omkring 2027, med beklædning, der består af 80 procent eller mere tekstilfibre, som første kategori. Når denne retsakt er offentliggjort, bliver det klart, fra hvilket tidspunkt forpligtelserne i artikel 27 og 29 for beklædning og tekstiler konkret træder i kraft; indtil da gælder artiklerne som ramme, men ikke som gældende dato for denne produktgruppe. Denne side opdateres, så snart denne dato bliver kendt.

Hvad dette betyder i praksis

For at vide, hvilken rolle der er gældende, ser man først på mærkenavnet på klædestykket: hvis der står virksomhedens eget brand på det, peger det i retning af producentrollen, uanset hvor produktionen finder sted. Hvis der står et andet brand på — for eksempel en udenlandsk producents — og virksomheden selv bringer dette produkt for første gang på EU-markedet, peger det i retning af importørrollen. Derefter er det vigtigt at se, om virksomheden faktisk er den første part, der bringer produktet på EU-markedet, eller om en anden i kæden allerede har gjort det — for da kan en anden rolle (distributør) være relevant. Virksomheder, der både fører egne kollektioner under eget brand og videresælger færdige produkter fra tredjeparter, kan gælde som producent for den ene del af deres sortiment og som importør for den anden del; rollen bestemmes således pr. produkt eller pr. linje, ikke én gang for hele virksomheden. For produktpasset er denne sondring vigtig, fordi forpligtelsen til at levere data og få passet sammensat ligger hos den part, der gælder som producent eller importør — det er også grundlaget for, hvordan texpas.eu sammensætter passet ud fra de leverede data.

Begrundelsen: artikel 27 og artikel 29 ESPR

Artikel 27 i ESPR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781) beskriver de forpligtelser, der gælder for fabrikanter: parter, som designer eller får et produkt fremstillet og markedsfører det under eget navn eller mærke. Artikel 29 i samme forordning beskriver de forpligtelser, der gælder for importører: parter, som for første gang bringer et produkt fra tredjeland på EU-markedet. Begge artikler kan læses via EUR-Lex i den fulde tekst til Forordning (EU) 2024/1781.

Hvad skal du gøre nu

For den, der på grundlag heraf ønsker at fastslå, hvilken rolle der er knyttet til en specifik beklædningslinje eller kollektion, anbefales det at sammenligne egen indkøbs- og mærkestruktur med artikel 27 og artikel 29 i ESPR eller at rådføre sig med den officielle tekst på EUR-Lex i tilfælde af tvivl om grænsesituationer. Når den delegerede retsakt for tekstiler er offentliggjort, vil den konkrete dato og den nærmere præcisering af begge roller for beklædning og tekstiler blive oplyst her.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi henviser for hver påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) gør et skarpt skelne mellem producenter og importører, og det skelne bestemmer, hvilke forpligtelser der gælder. For en virksomhed, der sætter beklædning under eget navn på det europæiske marked, er det skelne ikke altid umiddelbart klart — især fordi den daglige praksis (selv at designe, få fremstillet på en fabrik uden for EU, selv at importere og sælge) indeholder elementer af begge roller. Loven ser ikke på, hvem der faktisk har vævet eller syet klædestykket, men på hvem der sætter produktet på markedet under sit navn eller mærke, og hvem der haler det ind fra uden for EU.

Hvem der får beklædning fremstillet af en ekstern fabrik og sælger denne beklædning under eget mærke, bliver i de fleste tilfælde betragtet som producent i forordningens forstand — selv om der ikke står en symaskine i egne lokaler. Hvem der køber beklædning fra et mærke fra en anden landsdel og bringer det som første ind på EU-markedet, er sædvanligvis importør. En virksomhed kan også kombinere begge roller, for eksempel når en del af kollektionen produceres under eget label og en anden del sælges videre fra en producent uden for EU.

Hvad der forventes af dig

Som producent: ansvar for indholdet af passet

Artikel 27 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastlægger forpligtelserne for producenter. Producenten er ansvarlig for rigtigheden af de oplysninger, der skal indgå i produktpasset: materialsammensetning, herkomst og de øvrige data, som den delegerede retsakt for beklædning skal foreskrive. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder dette praktisk, at data, der kommer fra egen produktionskæde — fra stoffleverandør til konfektionsværksted — skal være i orden og sporbar. Hvem der ikke selv væver eller syer, men alligevel bliver betragtet som producent, fordi produktet sælges under eget mærke, bærer dette ansvar på samme måde. Det rammer virksomheder, der sælger under eget mærke og virksomheder, der arbejder med private label-kollektioner på samme måde.

Som importør: kontrol før markedsføring

Artikel 29 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver forpligtelserne for importører. Importøren skal, før et produkt markedsføres på EU-markedet, kontrollere, om producenten har opfyldt kravene — herunder at der foreligger et produktpas. For en virksomhed, der køber fra en producent uden for EU, betyder dette, at der kommer en kontrollerande rolle til, selv om virksomheden selv ikke har ændret noget ved design eller materialer. Denne rolle undervurderes ofte i praksis, fordi "blot at sælge videre" føles som et enkelt led, mens forordningen netop på dette punkt pålægger et eget ansvar.

Ved tvivl om egen rolle

En virksomhed, der køber fra en fabrik uden for EU, men sælger slutproduktet under eget merkenavn, falder i praksis ofte under en dobbelt kvalifikation eller under rollen som producent — fordi forordningen ser på hvem, der sætter navn eller mærke på produktet. Hvem der selv ikke kommer ud af det her, finder en mere udførlig forklaring på roldeling på siden hvem der er ansvarlig for produktpasset for beklædning og tekstiler.

Hvor det går galt i praksis

En første situation, der ofte dukker op: en virksomhed tror, at den "blot" er importør, fordi beklædningen købes helt færdig fra en fabrik i udlandet — mens eget merkelabel er i den. Så snart eget mærke står på klædestykket, tæller det med ved bestemmelsen af rollen, og det bliver let overset.

En anden situation: virksomheder, der både importerer og får produceret under eget label, behandler hele deres sortiment som én kategori, mens de to produktlinjer kan falde under forskellige forpligtelser. Produktpasset for den indkøbte kollektion kræver en anden tilgang end den for private label-linjen.

En tredje situation opstår, når fabrikken er placeret uden for EU, og virksomheden antager, at "fabrikken nok ordner det". Forordningen lægger dog ansvaret på den, der markedsfører produktet i EU, ikke automatisk på den udenlandske producent. Mere herom findes på siden om en producent, der er placeret uden for Det Europæiske Unionen.

En fjerde situation: en virksomhed antager, at fordi den ikke ejer en fabrik, kan den ikke være en producent — og går derved glip af forpligtigelserne i artikel 27. Det juridiske begreb "producent" i ESPR er løsgjort fra den fysiske produktion og knyttet til mærket og markedsføringen.

En femte situation opstår hos virksomheder, der sælger gennem flere kanaler, for eksempel også gennem en markedsplads. Rollefordelingen kan så være forskellig per salgskanal, hvilket hænger sammen med spørgsmålet hvad produktpasporten betyder ved salg gennem en online markedsplads.

Det du kan dokumentere

Et overblik per produktlinje eller kollektion over, hvem der betegnes som producent, og hvem der betegnes som importør, herunder begrundelsen herfor.
Aftaler med den eksterne fabrik eller konfektionsatelier om, hvilke data der leveres, og i hvilken form.
Et internt dokument, hvor det fastlægges, hvem inden for virksomheden, der er ansvarlig for kontrollen før markedsføringen, i overensstemmelse med artikel 29 i ESPR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781).
En mappe per mærke eller label, især når en virksomhed fører både eget label og indkøbte kollektioner, så forpligtigelserne ikke blandes.
Korrespondance med leverandører, hvor der anmodes om materialesammensætning og oprindelse, som grundlag for de data, der skal indgå i pasporten.
En fast arbejdsproces for nye kollektioner, så det ved hver ny indkøb eller produktionslinje på ny fastlægges, hvilken rolle, der er relevant.

For virksomheder, der er usikre på, om deres aktiviteter ikke måske falder under en anden rolle, såsom distribution eller handel, er det klogt også at se på forpligtigelserne for en distributør eller forhandler eller for en grossist inden for kleding at gennemgå — grænserne mellem disse roller er ikke altid åbenlyse, og forordningen knytter forpligtigelserne til rollen, ikke til virksomhedsnavnet på døren.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Hvis du er i tvivl om din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad os det vide — rettelser får prioritet.