Hvad betyder produktpasset, hvis jeg sælger tøj og tekstiler via en online markedsplads?

Paspoortpligten bliver ved produktet, ikke ved salgskanalen

Salg via en online markedsplads ændrer intet ved spørgsmålet om, hvorvidt et beklædningsstykke skal have et digitalt produktpasport. Pasportet hører til selve produktet, knyttet via QR-koden på etiketten eller emballagen. Den, der fremstiller eller importerer et beklædningsstykke og bringer det på markedet, er ansvarlig for at få pasportet udarbejdet — uanset om produktet efterfølgende sælges i en egen butik, en egen webshop eller via en markedsplads såsom Bol, Amazon eller Zalando til forbrugeren. Desuden får selve markedspladsen, som platform, en egen rolle: artikel 35 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver forpligtelser specifikt for udbydere af onlinemarkedsplader og søgemaskiner, adskilt fra de forpligtelser, der påhviler producenten, importøren eller handelspartneren.

For mærkeejere og importører, ikke for privat salg

Disse regler er skrevet for parter, der erhvervsmæssigt bringer beklædning og tekstiler på markedet: mærker, importører og private label-ordregivere, og de handelspartnere og distributører, der videresælger disse produkter — via artikel 30 og 31 i ESPR gælder for dem egne, lettere forpligtelser end for producenten eller importøren. Hvad der ikke falder heriunder, eller i hvert fald ikke uden videre: privat salg mellem forbrugere, f.eks. brugt beklædning, der sælges via en markedsplads af en privatperson. ESPR sigter mod produkter, der bringes på markedet i forbindelse med en handelsaktivitet, og den præcise afgrænsning af, hvad der gælder ved videresalg af brugt beklædning, er ikke arbejdet ud i de artikler, der her er relevante. For denne situation er den officielle tekst og eventuel yderligere vejledning den rette kilde.

Dato endnu ikke fastsat, men der er en tidsplan

Der er endnu ingen fastsat dato for, hvornår produktpassportet for beklædning bliver obligatorisk, heller ikke for salg via en markedsplads. ESPR selv er en rammeforordning; den faktiske forpligtelse for en produktgruppe opstår først med en delegeret retsakt for denne gruppe. For tekstiler er sådan en delegeret retsakt endnu ikke offentliggjort. Ifølge Den Europæiske Kommissions arbejdsplan for 2025-2030 forventes den i 2027, med beklædning, der består af 80 procent eller mere tekstilfibre, som første kategori. Indtil denne retsakt er offentliggjort og bliver bindende, gælder der ingen forpligtelse til at have et digitalt produktpasport — ikke for producenten eller importøren, ikke for handelspartneren, og ikke for markedspladsen. Så snart der er mere at vide om den endelige dato, opdateres det her.

Hvad det betyder for salgskæden

Det første skridt er at fastslå, hvilken rolle der gælder: den, der får beklædningsstykket fremstillet eller importeret, er snart ansvarlig for at få pasportet udarbejdet — det sker på grundlag af data, som denne part stiller til rådighed, uanset hvilket kanals produktet sælges gennem. Den, der kun videresælger beklædning uden selv at være producent eller importør, falder mere ind under de lettere forpligtelser for distributører og handelspartnere fra artikel 30 og 31: f.eks. at kontrollere, at pasportet er til stede og ikke selv ændre eller fjerne det, der allerede er påført. Det andet skridt er at undersøge, hvordan markedspladsen selv håndterer det: platforme får via artikel 35 egne forpligtelser, hvilket kan betyde, at en markedsplads på sigt selv stiller krav til annonceringer, f.eks. omkring visningen af QR-koden eller videregivelsen af pasportdata på produktsiden. Det tredje skridt er praktisk: QR-databæreren og de underliggende pasportdata følger med produktet, så et beklædningsstykke, der sælges via flere kanaler — egen butik, egen webshop, markedsplads — har brug for ét pasport. Der behøver ikke at komme et særskilt pasport pr. salgskanal.

Det juridiske grundlag: artikler 30, 31 og 35

At forpligtelsen er knyttet til produktet og ikke til salgskanalen, følger af ESPR's udformning: forordningen tillægger forskellige roller til producenter og importører på den ene side (artikel 30 og 31, distributørers og handelsmænds forpligtelser) og udbydere af onlinemarkeder og søgemaskiner på den anden side (artikel 35). Disse artikler beskriver separate forpligtelser for separate parter i kæden, hvilket indikerer, at lovgiver anser salg via et marked som et ekstra led, ikke som erstatning for de forpligtelser, der allerede hviler på producenten eller importøren.

Hvis du allerede arbejder med tekstiler og sælger via et onlinemarked, er det bedst at få dine egne data om materialesammensætning, oprindelse og produktion i orden, så de er klar, så snart den delegerede handling for tekstiler er offentliggjort — og i mellemtiden holde øje med Europa-Kommissionens meddelelser om denne handling.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi henviser for hver påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

En onlinebutik modtager selv under ESPR et eget sæt forpligtelser, adskilt fra dem, som sælgerne, der bruger den, har. Artikel 35 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) vedrører specifikt udbydere af onlinebutikker og søgemaskiner. Desuden gælder det fortsat, hvad der forventes af distributører og forhandlere ifølge artiklerne 30 og 31 i ESPR — og en onlinebutik kan afhængigt af den rolle, den udfylder, blive betragtet i flere egenskaber på samme tid.

Onlinebutikken som informationskæde

For en udbyder af en onlinebutik går det først og fremmest ud på, at de oplysninger, der hører til et tilbud — herunder data fra det digitale produktpaspoort — gøres synlige for den potentielle køber, inden købet gennemføres. Onlinebutikken er ikke den part, der udarbejder paspoortoprettet eller opstiller dataene, men derimod den part, der sørger for, at en QR-kode eller lignende datadrager er synlig ved tilbuddet. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere, der selv driver en webshop eller platform, hvor tredjeparter også sælger, betyder det, at måden, hvorpå produktsider opbygges, skal give plads til denne datadrager, og at der skal være en proces for at kontrollere, om sælgerne faktisk leverer denne information.

Sælgeren på en onlinebutik forbliver selv ansvarlig

Den, der sælger via en onlinebutik, ændrer dermed ikke på egen position i kæden. En virksomhed, der er fabrikant, importør eller distributør, forbliver det — onlinebutikken er en salgskanal, ikke en part, der overtager egne forpligtelser. Hvad disse forpligtelser består af, afhænger af rollen: den, der får tøj fremstillet under eget mærke og bringer det på markedet, falder under et andet sæt forpligtelser end den, der videresælger eksisterende tekstiler fra tredjeparter. For skelnen mellem disse roller er siden Er jeg importør eller producent efter ESPR? et logisk udgangspunkt.

Hvis onlinebutikken optræder som distributør eller forhandler

I nogle konstruktioner påtager onlinebutikken selv rollen som distributør eller forhandler — f.eks. når lagerbeholdning opbevares og sendes via onlinebutikken, eller når onlinebutikken selv optræder som sælgende part over for offentligheden. I så fald gælder der samme forpligtelser for onlinebutikken som for enhver anden distributør eller forhandler ifølge artiklerne 30 og 31 i ESPR, såsom at kontrollere, om et produkt ledsages af de påkrævede oplysninger, før det stilles til rådighed. Hvad disse forpligtelser består af, er udarbejdet på siden Hvilke forpligtelser har en distributør eller forhandler af klæde og tekstil?.

Synlighed af datadrager i tilbuddet

Et tilbagevendende praktisk punkt er, at QR-koden eller anden datadrager skal være synlig ved selve tilbuddet, ikke først efter købet eller kun på det fysiske produkt, når det allerede er leveret til kundens hjem. For virksomheder, der sælger via flere onlinebutikker på samme tid — en egen webshop, en stor onlinebutik og måske en anden platform i et andet land — betyder det, at på hver af disse kanaler skal det separat kontrolleres, om datadrager vises korrekt, da den tekniske formatering af produktsider er forskellig på tværs af platforme.

Hvor det går galt i praksis

En almindelig situation er, at en virksomhed går ud fra, at onlinebutikken "ordner det" fordi den jo har en egen forpligtelse under artikel 35. Onlinebutikken sørger dog kun for, at oplysninger gøres synlige — den indhenter ikke selv disse oplysninger fra fabrikanten og udarbejder ikke noget paspoort.

En anden situation: et produkt vises korrekt på egen webshop med QR-kode, men samme annonce på en onlinebutik mangler datadrager, fordi det produktfeed, der eksporteres til platformen, ikke inkluderer dette felt. Problemet ligger så ikke i dataene selv, men i den tekniske forbindelse mellem eget system og platformen.

En tredje situation opstår, når en virksomhed via en markedsplads sælger produkter, der leveres af en producent uden for EU, uden at det er klart, hvem i kæden der udfylder rollen som importør og således er ansvarlig for passet. Markedspladsen spiller ingen rolle i det — det ansvar ligger hos den part, der bringer produktet på EU-markedet, som beskrevet på siden Min producent er uden for Det Europæiske Unionen — hvem ordner produktpasset så?.

En fjerde situation: private label-sælgere, der antager, at fordi produktet går under deres eget mærke og sælges via en markedsplads, ligger forpligtelsen hos markedspladsen eller producenten. Den, der fører eget mærke, har typisk en egen position i det, som forklaret på siden Jeg sælger klæde og tekstil under mit eget mærke — hvilke forpligtelser får jeg?.

En femte situation opstår hos virksomheder, der ikke selv driver en markedsplads, men sælger på en, og som tror, at de som "lille aktør" forbliver uden for billedet. De forpligtelser, der gælder for producenter, importører eller distributører, afhænger ikke af virksomhedsstørrelse eller det valgte salgskanaler.

Det du kan dokumentere

Et overblik over alle salgskanaler (egen webshop, markedspladser, platforme i andre EU-lande) med pr. kanal en kontrol af, om databæreren korrekt vises i produktvisningen.
Aftaler med markedspladsen eller platformen om, hvordan produktdata, herunder linket til det digitale produktpas, bliver videregivet via feedet eller API.
En intern tildeling af den rolle, som virksomheden selv udfylder pr. produktlinje — producent, importør, distributør — således at det er klart, hvem i egen organisation der er ansvarlig for at levere pasdata.
Dokumentation af oprindelsen af produkter, der sælges via markedspladser, herunder oplysninger om producenten eller importøren, således at et svar kan gives hurtigt til en markedsplads eller tilsynsmyndighed, når der stilles spørgsmål om, hvem der har leveret hvilke oplysninger.
En fast procedure for kontrol af nye opslag før offentliggørelse, således at en manglende databærer bliver bemærket, før produktet er synligt for kunder.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Hvis du er i tvivl om din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad os det vide — rettelser får prioritet.