hvilket sprog skal jeg bruge til at angive oplysninger i produktpasset for tøj
Sprogvalget er endnu ikke fastsat i selve ESPR
ESPR-forordningen (Forordning (EU) 2024/1781) fastsætter i artikel 10, hvilke tekniske og funktionelle krav der gælder for det digitale produktpaspoort, men foreskriver ikke et bestemt sprog eller bestemte sprog herfor. Artikel 10 regulerer forhold som tilgængelighed, forbindelsen til datadrageren og datakvaliteten, men spørgsmålet om, hvilket sprog indholdet i pasportets skal vises på, udfyldes på produktgruppetrin. For tøj og tekstiler sker det gennem en delegeret retsakt, der udarbejdes specifikt for denne produktgruppe, på grundlag af de generelle rammer i artikel 5-7 i ESPR. Indtil denne delegerede retsakt foreligger, er sprogvalget for tekstiltekstilernes pasport derfor endnu ikke fastsat.
Hvad der indgår og ikke indgår i dette spørgsmål
Dette spørgsmål omhandler specifikt sproget for de data, der vises i selve det digitale produktpasport — altså det indhold, der vises, så snart nogen scanner QR-koden. Det er et andet spørgsmål end sproget på vaskeetiketten eller anden fysisk etikettering på tøjet, som der allerede gælder længerevarende regler for, og som er uafhængig af produktpasset; hvordan de to forholder sig til hinanden, er beskrevet på siden om forholdet mellem vasemærket og produktpasset. Dette spørgsmål omhandler heller ikke det sprog, som data internt registreres eller leveres på af producenten — det er et spørgsmål om administration og samarbejde med den part, der sammensætter pasporttet, ikke om den endelige visning over for forbrugeren eller tilsynsmyndigheden. Og spørgsmålet berører ikke, hvilke data der skal være i pasporttet; oversigten over det er beskrevet på siden om de data, der skal være i produktpasset for tøj og tekstiler. Denne side handler kun om det sprog, som disse data til sidst bliver vist på.
Hvornår dette bliver klart
Der er ingen fastsat dato for, hvornår sprogetyrkelserne for produktpasset for tøj bliver offentliggjort. Det, der er fastsat, er rækkefølgen: ESPR-arbejdsplanen for 2025-2030 forudsætter en delegeret retsakt for tekstiler, hvor tøj med et fiberindhold på 80 procent eller derover kommer først. Denne delegerede retsakt skal, ligesom de øvrige produktgruppespecifikke udformninger i henhold til artikel 5-7 i ESPR, konkretisere sprogetyrkelserne for produktpasset for denne produktgruppe. Indtil denne retsakt offentliggøres, er der intet retligt grundlag for at sige, om pasporttet skal udbydes på ét, flere eller alle de medlemsstaters sprog, hvor det markedsføres. Så snart teksten til den delegerede retsakt er kendt, opdateres denne side med de sprogregler, der findes i den.
Hvordan dette håndteres i praksis
For dem, der allerede nu forbereder et produktpasport, er den mest praktiske tilgang at se sprogvalget ikke som et isoleret problem, men som en del af den datastruktur, der allerede bygges op. Først bliver de data, der senere skal være obligatoriske i pasporttet, på plads — tænk på fibersammensætning, oprindelse og plejeoplysninger — uafhængigt af det sprog, som de til sidst vises på. Derefter er det fornuftigt at tage højde for muligheden for, at data skal vises på flere sprog, når man indretter datastrukturen, fordi tøj ofte sælges i flere medlemsstater, og tidligere europæisk lovgivning på andre områder ofte tager udgangspunkt i sproget i det land, hvor produktet markedsføres. Et pasport, der registrerer data uafhængigt af et fastsat sprog — for eksempel ved hjælp af standardkoder for fibertyper eller plejeoplysninger i stedet for friteksst — kan derfor lettere tilpasses, så snart sprogetyrkelserne fastsættes. Hvis man lader sit pasport sammensætte gennem texpas.eu, behøver man ikke at beskæftige sig med det selv: oversættelse og visning på det rigtige sprog eller de rigtige sprog bliver en del af tjenesten, så snart reglerne herfor er kendt.
Grundlag: artikel 10 og artiklerne 5 til og med 7 i ESPR
Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver de generelle krav til det digitale produktpas, såsom datatilgængelighed og forbindelsen til databæreren, men indeholder ingen sprogforskrift. Artiklerne 5 til og med 7 i samme forordning danner rammen for, hvordan økologiske designkrav og informationskrav udarbejdes pr. produktgruppe — via delegerede retsakter — og det er også det sted, hvor et sprogkrav for tøj og tekstiler skal placeres. Da den delegerede retsakt for tekstiler endnu ikke er offentliggjort, indeholder den nuværende lovgivning ingen bestemmelse, der fastsætter, hvilket sprog produktpasset til et beklædningsgenstand skal være på.
Hvis du allerede begynder at indrette et pas, er det bedst at strukturere dataene sproguafhængigt og følge udviklingen af den delegerede retsakt for tekstiler; texpas.eu opdaterer denne side, så snart teksten bliver kendt.
Hvad dette er baseret på
- Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), artikel 10 (krav til det digitale produktpas)
- Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), artikler 5 til og med 7 (krav til miljøvenligt design, præstations- og informationskrav)
Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi henviser for hver påstand; du behøver ikke tro på os.
Hvad du konkret skal gøre
Hvad der forventes af dig
ESPR fastsætter, at et produktpas skal være forståeligt for de brugere, det er beregnet til, men forordningen selv fastsætter ikke noget sprogregime i den tekst, der hidtil er udarbejdet for tøj og tekstiler. Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) nævner de krav, som det digitale produktpas skal opfylde, og artiklerne 5 til og med 7 i samme forordning beskriver, hvordan økologiske design- og informationskrav udarbejdes yderligere pr. produktgruppe via delegerede retsakter. For tøj og tekstiler findes denne specifikke retsakt endnu ikke, og derfor er sprogvalget på nuværende tidspunkt endnu ikke fastsat.
Tage hensyn til et sprogkrav, der kan variere pr. produktgruppe
For andre produktgrupper, som der allerede er udarbejdet delegerede retsakter for, kan man se, at sprogkravene kan variere pr. produkt og pr. markedssituation. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder dette praktisk, at antagelsen "én sprogversion er nok" ikke uden videre holder stik. Det er mere fornuftigt at tage højde for muligheden for, at data skal være tilgængelige på flere sprog i virksomhedens egen administration, så snart den endelige retsakt for tøj og tekstiler er kendt.
Tilslutte sig sproget i de lande, hvor produktet sælges
En linje, der ofte gentager sig i den eksisterende EU-lovgivning om forbrugerinformation, er, at information skal være forståelig for slutbrugeren på det marked, hvor produktet udbydes. For et mærke, der sælger i flere medlemsstater, betyder det, at sprogvalget sandsynligvis ikke kan være uafhængigt af, hvor beklædningen sælges. En webshop, der sælger i Holland, Tyskland og Frankrig, gør klogt i allerede nu at kortlægge, hvilke data fra which data are included in the product passport for clothing and textiles skal kunne oversættes, så denne oversættelsesproces ikke skal finde sted i en travl periode bagefter.
Sikre, at oversættelse ikke ændrer betydningen af tekniske data
En stor del af pasportdataene er teknisk af karakter: fiberprocentdele, kemiske stoffer, vaskinstruktioner. Ved oversættelse af denne type data er præcision vigtigere end ved markedsføringstekster, fordi en forkert oversættelse af en procentdel eller et stofnavn kan ændre betydningen af dataene. Dette vedrører direkte, hvordan fibersammensætningen registreres i produktpasset og på den måde, hvorpå kemiske behandlinger skal indberettes: en oversættelsesfejl i disse felter er ikke længere et sprogspørgsmål, men et dataspørgsmål.
Hvor det går galt i praksis
En første situation, der ofte opstår: et mærke sammensætter passet på engelsk, fordi det er virksomhedens arbejdssprog, og går ud fra, at dette er tilstrækkeligt for hele EU-markedet. Så snart sprogrequirementet for tekstiler fastsættes, kan det kræve yderligere tilpasning.
En anden situation: kildeteksten til passetpasset bliver automatisk oversat uden kontrol af personer, der kender de tekniske termer. For fibersammensætning og kemikalier fører dette til oversættelser, der ikke helt stemmer overens med de standardiserede betegnelser, der bruges andre steder i EU.
En tredje situation opstår med private label: importøren modtager data fra fabrikanten på et sprog, oversætter disse selv til sit eget marked, men gemmer ingen steder, hvilken oversættelse der svarer til hvilken kildetekst. Ved en senere kontrol eller når data ændres, kan det ikke længere spores, hvilken version der er den seneste, korrekte oversættelse.
En fjerde situation: en virksomhed sælger det samme klædningsstykke under forskellige mærkenavne i forskellige lande, og tilpasser oversættelsen af vaskeetiketten vel, men glemmer at medbring de tilhørende pasportdata. Dette rører ved spørgsmålet om hvordan vaskeetiketten forholder sig til produktpasset: de to skal være indholdsmæssigt sammenhængende, også efter oversættelse.
En femte situation: når data opdateres — for eksempel en ny procentdel af genanvendt fiber — gennemføres ændringen vel i originalsprog, men ikke i de andre sprogversioner, der allerede er publiceret. Dette hænger sammen med spørgsmålet om hvor aktuelle oplysningerne i produktpasset skal være: en sprogversion, der halter bagud, er i realiteten en forældet version.
Det du kan dokumentere
- Et overblik over de lande, hvor klædningen sælges, koblet til det sprog, der er almindeligt til forbrugerkommunikation dér.
- Et kildesprog og -tekst pr. produktgruppe, så det er klart, hvilken version der er originalteksten, bindende tekst, og hvilke versioner der er oversættelser.
- En liste med standardiserede betegnelser for fibernavn, kemiske stoffer og vedligeholdelsesinstruktioner, så oversættere ikke hver gang skal foretage eget ordvalg.
- En arbejdsprocedure for samtidig opdatering af alle sprogversioner, når en oplysning i passet ændrer sig.
- En nottering af, hvem der har lavet eller kontrolleret oversættelsen, og på hvilken dato, så det kan findes igen ved senere spørgsmål.
- En henvisning til kilden for hver oplysning, så man ved tvivl om en oversættelse kan gå tilbage til den oprindelige, ikke-oversat information, som den er registreret efter dataene fra which data are included in the product passport for clothing and textiles.
Når den delegerede retsakt for tøj og tekstiler er offentliggjort, og et sprogregime er fastlagt, suppleres denne side med det konkrete krav.
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Hvis du er i tvivl om din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI på grundlag af kilderne ovenfor, kontrolleret af en menneske den 5. september 2026. Stemmer der noget ikke? Lad os det vide — rettelser får prioritet.