Hvilke data skal jeg anmode min leverandør af klæde og tekstil om?

Hvad du konkret skal gøre

Et tøjmærke eller en importør, der lader det digitale produktpas sammensætte, afhænger af de data, som producenten leverer. ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastlægger i artikel 38, at aktører i forsyningskæden er forpligtet til at stille de oplysninger til rådighed, der er nødvendige for at opfylde pasportkravene. Det betyder i praksis: den, der køber hos en producent, skal vide, hvilke data denne producent skal levere, og hvornår disse er fuldstændige og brugbare.

Hvad der forventes af dig

Fastlæggelse af, hvilke data passet skal bruge

Artikel 10 i ESPR beskriver, hvilke oplysninger et digitalt produktpas skal indeholde; det præcise indhold for tøj og tekstiler følger af den delegerede retsakt for denne produktgruppe. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det, at der, før leverandøren bliver spurgt om noget, skal foreligge en liste over, hvad passet præcis skal spørge om: materialesammensætning, oprindelse, plejevejledning og lignende data. Uden denne liste er ethvert spørgsmål til leverandøren et skud i tågen.

Forespørgsel hos producenten eller importøren

Forpligtelsen i artikel 38 påhviler aktørerne i forsyningskæden, ikke automatisk det mærke, der sælger slutproduktet. I praksis betyder det, at et mærke eller en importør selv skal tage initiativ til at anmode om data hos producenten, og ikke kan vente til, at producenten leverer dem spontant. For en importør, der køber uden for EU, gælder dette endnu mere; hvad produktpasset betyder ved import uden for Den Europæiske Union beskriver, hvilken rolle importøren får tildelt.

Dokumentation af oprindelse og fremstilling

En del af de data, som passet skal bruge, handler om, hvor og af hvem et tøjstykke er blevet fremstillet. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det, at indkøb og kvalitetskontrol skal vide, hvilket tøjstykke der kommer fra hvilken fabrik og hvilket land, også hvis produktionen går gennem en mellempart. Hvorvidt produktionslandet skal være i produktpasset går videre ind på dette spørgsmål.

Håndtering af flere producenter pr. produkt

Mange tøjstykker fremstilles ikke på én fabrik: væving, farvning, syning og finishing kan ligge hos forskellige parter. For en virksomhed, der arbejder med flere led, betyder det, at det på forhånd skal være klart, hvem der leverer hvilken del af dataene, så ingen antager, at en anden allerede har gjort det. Hvem der leverer hvilke data, når et tøjstykke fremstilles hos flere producenter beskriver, hvordan denne fordeling ser ud i praksis.

Dokumenter og certifikater med i hånden

Certifikater som GOTS eller OEKO-TEX kan udgøre en del af dokumentationen for, hvad der står i passet. For en virksomhed betyder det, at certifikater ikke skal anmodes om adskilt fra leverandørforespørgslen, men som en del af samme anmodning: hvilket certifikat hører til hvilken stofparti eller hvilket tøjstykke, og hvor længe er dette certifikat gyldigt. Hvorvidt et GOTS- eller OEKO-TEX-certifikat kan bruges som bevis i produktpasset går videre herpå.

Hvor det går galt i praksis

Et par situationer dukker gentagne gange op hos virksomheder, der for første gang anmoder om data hos deres leverandør.

Spørgsmålet er for uspecifikt. En e-mail med "send os alle data til produktpasset" giver ofte intet brugbart. En producent ved ikke, hvad der præcist menes, og sender et par tilfældige dokumenter tilbage, eller slet intet.

Data kommer på produktniveau, mens passet skal bruges på partiniveau — eller omvendt. Materialesammensætningen kan variere pr. produktionsparti, mens et mærke nogle gange går ud fra ét fast tal pr. artikelnummer. Denne uoverensstemmelse kommer ofte først til syne, når passet allerede bliver sammenstillet.

Certifikater er udløbet eller gælder ikke for det rigtige parti. Et GOTS-certifikat, der blev udstedt for et år siden for en anden leverandør eller et andet stof, sendes nogle gange alligevel med, fordi det "ligger i mappen". Uden kontrol forbliver det uopdaget.

Leverandøren reagerer langsomt eller ufuldstændigt, og der er ikke aftalt nogen opfølgende handling. Når en producent simpelthen ikke svarer eller kun leverer halvdelen af de ønskede oplysninger, er der ofte ikke en fast aftale om, hvad der så sker. Hvad skal man gøre, hvis leverandøren ikke leverer oplysningerne behandler denne situation.

Ingen kontrollerer, om de leverede oplysninger er korrekte. Oplysninger overtages, som de ankommer, uden at nogen kontrollerer, om materialesammensetningen svarer til det, der faktisk findes i beklædningsgenstanden. Hvordan oplysningerne fra en leverandør kan kontrolleres for nøjagtighed beskriver, hvilke trin der passer hertil.

Det du kan dokumentere

Et antal dokumenter og aftaler gør det mindre tilfældigt at anmode om leverandørs oplysninger:

• En fast liste over oplysninger pr. produktkategori, så hver leverandør får de samme spørgsmål, og intet bliver overset.
• En aftale i indkøbskontrakten om levering af pasportoplysninger, herunder hvad der sker ved ufuldstændig eller forsinket levering; hvordan levering af pasportoplysninger kan fastlægges i en indkøbskontrakt beskriver, hvordan sådan en aftale kan se ud.
• Et oversigt over, hvilken fabrik der fremstiller hvilken del af en beklædningsgenstand, med tilhørende kontaktperson, for produkter, der fremstilles gennem flere led.
• Et register over certifikater pr. leverandør og pr. parti, med gyldighedsdato og den produktdel, som certifikatet vedrører.
• En fastlagt kontrolprocedure for indgående oplysninger, så afvigelser mellem det, der leveres, og hvad der faktisk er korrekt, bliver opdaget, før det kommer ind i passet.
• En aftale om revisioner hos leverandøren, for mærker, der ønsker at fastslå, om de leverede oplysninger svarer til de faktiske produktionsforhold; eller en leverandør i udlandet skal kontrolleres for produktpasset behandler denne mulighed.

Hvis man fastlægger disse punkter på forhånd, undgår man, at sammenstillingen af passet bliver forsinket af oplysninger, der skal anmodes om, kontrolleres eller udfyldes i sidste øjeblik.