Hvad ændrer ESPR for klæde- og tekstilbranchen?

ESPR bringer økologiske krav og et digitalt pas for beklædning

ESPR'en (Forordning (EU) 2024/1781) er den rammesættende forordning, som gør det muligt for EU at stille krav til økologisk design for næsten alle produktkategorier — tænk på bæredygtighed, repererbarhed, genanvendelighed og brugen af genanvendt materiale. For beklædning og tekstiler er den vigtigste konsekvens, at der kommer et obligatorisk digitalt produktpas: en QR-kode på beklædningsstykket, som linker til data om materialsammensetning, herkomst, vedligeholdelse og slutning af produktets levetid. Hvor et brand nu selv bestemmer, hvad der står på etiketten, bliver denne information fremover til dels obligatorisk og for alle — forbruger, tilsynsmyndighed, genanvendelsesvirksomhed — tilgængelig på samme måde.

ESPR'en selv stiller ingen konkrete krav pr. produkt. Den er en rammesætning: de faktiske krav for beklædning og tekstiler kommer via separate delegerede retsakter, produktkategori for produktkategori. Indtil denne retsakt foreligger, ændrer der sig i praksis endnu intet vedr. forpligtelserne for et enkelt beklædningsstykke.

Afgrænsning: for hvem og hvad dette gælder

Forordningen gælder for produkter, der bringes på EU-markedet, uanset hvor de er fremstillet. For tekstilbranchen betyder dette, at beklædningsmærker, importører og private label-parter, som bringer beklædning på EU-markedet, er omfattet — ikke kun producenter inden for EU.

Ikke alt er omfattet. Artikel 1 i ESPR'en udelukker udtrykkeligt et antal produktkategorier fra anvendelsesområdet, såsom fødevarer, dyrefoder, lægemidler og levende organismer, og for visse produkter gælder der allerede andre, specifikke ordninger, som har forrang. For beklædning og tekstiler gælder desuden, at kravene ikke træder i kraft på én gang for hele branchen: Kommissionen udreder, produktkategori for produktkategori, hvilke krav der gælder og hvornår. For tekstiler er den første gruppe, der er på dagsordenen, beklædning, der for tachtig procent eller mere består af tekstilfibre. Andre tekstilprodukter og beklædning med en lavere andel af tekstilfibre følger senere, eller først når en særskilt delegeret retsakt vedtages for disse.

Datoen er endnu ikke fastsat

Der er endnu ingen fastsat ikrafttrædelsesdato for produktpasset for beklædning. ESPR'en gør introduktionen af krav pr. produktkategori afhængig af en delegeret retsakt, som Kommissionen vedtager og offentliggør særskilt. I Kommissionens arbejdsplan for perioden 2025-2030 er det angivet, at sådan en delegeret retsakt for tekstiler forventes i 2027, hvor beklædning, der for tachtig procent eller mere består af tekstilfibre, er den første kategori. En arbejdsplan er en tidsplan, ikke et endeligt beslut — den faktiske ikrafttrædelsesdato følger først fra den offentliggjorte retsakt selv og kan afvige herfra.

Indtil denne retsakt er offentliggjort, gælder for beklædning og tekstiler de eksisterende regler om mærkning og produktoplysninger, uden pligt til et digitalt pas. Så snart den delegerede retsakt for tekstiler er offentliggjort, med en konkret dato, fremgår det her.

Hvad dette betyder for et beklædningsmærke

Det første skridt er at kontrollere, om en kollektion eller produktlinje falder inden for den kategori, der som første er på dagsordenen: beklædning med en andel på tachtig procent eller mere af tekstilfibre. Det kan allerede bestemmes nu på grundlag af materialsammensætningen, selv om forpligtelsen endnu ikke er aktiv.

Det andet skridt er en inventarisering af de data, der senere skulle indgå i et pas: materialsammensetning, herkomst af råstoffer og produktion, anvendte kemikalier og oplysninger om vedligeholdelse og genanvendelighed. Hvem der allerede struktureret holder disse data — for eksempel via leverandører eller certificeringer — har en fordel, når den delegerede retsakt offentliggøres.

Det tredje trin er at følge offentliggørelsen af selve denne delegerede handling. Den indeholder ikke kun ikrafttrædelsesdatoen, men også præcis hvilke datafelter der er obligatoriske, og hvordan QR-databæreren teknisk skal fungere. Først da er det muligt at angive, hvad et passirti konkret skal indeholde.

Det fjerde trin, for dem der hellere ikke venter til sidste øjeblik, er allerede nu at tænke på infrastrukturen: hvor dataene kommer fra, hvem der leverer dem, og hvordan en QR-kode kommer på produktet. Et passirti skal ikke blot sammensættes efter offentliggørelse af kravene, men også forblive tilgængeligt på lang sigt.

Hvor dette står: artikel 1 ESPR

Anvendelsesområdet og formålet med forordningen er angivet i artikel 1 i Forordning (EU) 2024/1781. Her er det fastslået, at forordningen skaber en ramme for krav til økologisk design, som derefter udfyldes pr. produktgruppe via delegerede handlinger, og hvilke produkter der er udelukket fra denne ramme. Europa-Kommissionen giver på sin side om ecodesign-forordningen et overblik over, hvordan denne proces forløber pr. produktgruppe, herunder rollen for arbejdsplanen, hvor tekstiler er nævnt som en af de første kategorier.

Hvad du skal gøre

Hvem der allerede nu bringer tøj eller tekstiler på EU-markedet, bør bedst begynde med at kortlægge materialesammensætningen af kollektionen og kontrollere, om den falder inden for kategorien tøj med tachsindtyve procent eller mere tekstilfibrer. Derudover er det fornuftigt at indsamle struktureret data om oprindelse og materiale, som allerede findes inden for organisationen eller hos leverandører, så der ikke skal startes fra nul ved offentliggørelse af den delegerede handling.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi henviser for hver påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR er en rammeforordning: den fastlægger selv ingen konkrete krav til kleding og tekstiler, men giver Europa-Kommissionen bemyndigelse til at udarbejde disse krav pr. produktgruppe. Artikel 1 i Forordning (EU) 2024/1781 beskriver anvendelsesområdet bredt: næsten alle fysiske produkter, der kommer på EU-markedet, kan omfattes af en delegeret handling. For kleding- og textilbranchen betyder det især: der er fastlagt en ramme, og de egentlige forpligtelser kommer senere, produkt for produkt. Hvad der i øjeblikket forventes af en virksomhed, er primært at følge denne proces og få de oplysninger på plads, der senere vil være nødvendige.

Vide, om dine produkter falder under forordningen

ESPR berører ikke automatisk alle tekstilprodukter. Der bestemmes pr. produktgruppe, hvilke krav der skal gælde, og ikke hvert stykke tøj eller huseholdstekstil bliver påvirket på samme måde eller på samme tidspunkt. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder dette, at der er et første skridt i at finde ud af, hvilke af virksomhedens egne produktgrupper der nævnes. Det er ikke i sig selv en juridisk øvelse, men en praktisk opgørelse: hvilke kollektioner, materialer og produktkategorier har virksomheden, og stemmer de overens med det, der beskrives i den kommende regulering. En oversigt over hvilke produkter fra beklædnings- og tekstilbranchen falder inden for ESPR'en giver her et første holdepunkt, ligesom spørgsmålet om, hvorvidt produktpasset gælder for virksomhedens egen kleding og tekstil.

Følge den delegerede handling for virksomhedens egen produktgruppe

Fordi de konkrete krav først opstår, når Kommissionen offentliggør en delegeret handling, er det at følge denne proces blevet en tilbagevendende opgave. For en mellemstor virksomhed betyder det, at der skal være nogen — ofte i rollen som compliance, indkøb eller bæredygtighed — der skal følge Kommissionens meddelelser i stedet for at vente på en meddelelse via branchen. Hvad en delegeret handling præcist er, og hvorfor det bestemmer, hvad en virksomhed skal gøre, er beskrevet på siden om delegerede handelinger. For de fleste virksomheder er dette et spørgsmål om periodisk kontrol, ikke en daglig opgave, men en opgave, der ikke må overlades til tilfældet.

Vurdere, om virksomhedens egen produktkategori kvalificeres som kleding eller ej

Inden for textilbranchen blander kleding, tilbehør, sko, huseholdstekstil og arbejdstøj sig ofte i administrationen, mens regulering ikke nødvendigvis behandler dem ens. En virksomhed, der sælger både kleding og tasker eller remme, gør klogt i at kontrollere, om produktpasset også gælder for tilbehør og sko og om det sker på et andet tidspunkt end for kledingslinjen. Det samme gælder for virksomheder, der leverer arbejdstøj eller uniformer: spørgsmålet om, hvorvidt et produktpas også skal arbejdstøj og virksomhedstøj laves, er et andet spørgsmål end for forbrugertøj. Hvem der leverer stoffer til interiør, gardiner, lagner eller anden huseholdstekstil, gør klogt i at holde det adskilt fra kledingskollektion i egen administration.

Skelne mellem ESPR og den bredere textiilstrategi

For virksomheder, der allerede arbejder med bæredygtighed, opstår der nogle gange forvirring mellem ESPR, som regulerer produktpasset, og den europæiske textiilstrategi, som går bredere ind på blandt andet affald og producentansvar. Forskellen mellem de to er relevant, fordi forpligtelserne ikke har samme kilde, tidspunkt eller omfang. Den, der gerne vil sætte dette op over for hinanden, finder en forklaring på siden om forskellen mellem ESPR'en og den europæiske tekstilstrategi, og på spørgsmålet om, udvidet producentansvar har noget at gøre med produktpasset.

Hvor det går galt i praksis

En række situationer vender tilbage hos virksomheder, der forbereder sig på ESPR:

Antage, at det endnu ikke er relevant, fordi datoen endnu ikke er fastsat. Den delegerede handling eksisterer endnu ikke, men forberedelsestiden — indsamling af leverandørdata, opsætning af systemer — tager mere tid end antaget, hvis man venter til efter offentliggørelse.
Kun kigge på hovedsamlingen. Et mærke fokuserer på tøjlinjen og glemmer, at tilbehør, sko eller en arbejdstøjslinje kan være underlagt en separat vurdering.
At tro, at lille virksomhedsstørrelse automatisk betyder fritagelse. Hvorvidt og hvordan en virksomheds omfang spiller en rolle, er et spørgsmål, der skal besvares særskilt og ikke blot antages.
Overspringe eller uden begrundelse inkludere prøver og udstillingsmodeller. Nogle virksomheder tvivler på, om testkollektion og udstillingsstykker, der ikke sælges, falder under samme regler som den almindelige kollektion.
Behandle tekstilstrategien og ESPR som én og samme forpligtelse, hvilket betyder, at forpligtelser fra det ene forløb anvendes på det andet, eller omvendt bliver ignoreret.

For spørgsmålet om virksomhedsstørrelse findes der en mere udførlig vejledning på eller produktpassportet også gælder for små virksomheder, og for spørgsmålet om testkollektion på siden om prøver og udstillingsmodeller, der ikke sælges.

Det du kan dokumentere

Et overblik over alle produktgrupper, som virksomheden har, med en bemærkning pr. gruppe om denne muligt falder under en delegeret handeling.
Et fast tidspunkt (for eksempel kvartalsvis), hvor status for den delegerede handeling for egen produktgruppe kontrolleres hos Kommissionen.
En intern ansvarlig, der følger lovgivningens udvikling og rapporterer.
En skelnen i administrationen mellem tøj, tilbehør, arbejdstøj og husholdsaktekstiler, så hver kategori kan vurderes separat, når og hvordan krav gælder.
En note om virksomhedsstørrelse og eventuel relevans heraf, herunder kilden, som konklusionen er baseret på.
Et overblik over, hvilke leverandører og producenter, der allerede kan levere data, som senere kunne indgå i et produktpaspoort, selvom det endnu ikke er obligatorisk.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Hvis du er i tvivl om din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad os det vide — rettelser får prioritet.