mit tøjstykke fremstilles hos flere fabrikanter, hvem leverer hvilke oplysninger

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Et beklædningsgenstand kommer sjældent fra en enkelt adresse. Stoffet kommer fra et spinderier, stoffet bliver farvet af en anden virksomhed, konfektionen foretages af en tredje part, og mærket, der bringer beklædningsgenstanden på markedet, befinder sig på endnu en anden adresse. For produktpasset er det ikke en teknisk detalje — det bestemmer, hvem der skal levere hvilke oplysninger, og hvem der er ansvarlig for, at det hele passer.

Fabrikanten forbliver endeligt ansvarlig

Artikel 27 i ESPR fastlægger forpligtelserne for produktpasset hos fabrikanten. Det er den part, der bringer produktet på markedet under sit navn eller mærke, også selv om fabrikanten ikke har rørt en nål. For en virksomhed med ti til hundrede medarbejdere betyder dette normalt, at det mærke eller den importør, der sammensætter kollektionen, er den part, der skal sikre, at passet passer — ikke fabrikken, der har skåret og syet beklædningsgenstanden. Praktisk set ændrer dette ikke noget ved, hvem der udfører syarbejdet, men det ændrer, hvem der får regningen, hvis data mangler eller er ukorrekte.

Aktører i forsyningskæden leverer, de aflaster ikke

Artikel 38 i ESPR omhandler de parter, der befinder sig før fabrikanten i værdikæden: spinderiet, væveriet, farvefabrikken, konfektionsatelier. De skal videregive de oplysninger, der opstår inden for deres led, til den næste part i værdikæden — disse oplysninger ender til sidst hos fabrikanten, der skal sammensætte passet. For en virksomhed, der arbejder med flere fabrikanter, betyder dette, at værdikæden kun fungerer, hvis hvert led faktisk videregiver sin del. En fabrik, der ikke registrerer fiberets oprindelse, er nok til at gøre hele passet ufuldstændigt.

Passet skal udgøre ét hele, uanset antal leverandører

Artikel 10 i ESPR beskriver, hvad det digitale produktpas skal opfylde: det skal være knyttet til et specifikt produkt, og de påkrævede oplysninger skal være fuldstændige og korrekte. Den artikel skelner ikke efter, hvor mange fabrikanter der har været involveret i et beklædningsgenstand. For en virksomhed med en spredt produktionskæde betyder det, at der skal være nogen, der samler alle deldataene til ét pas pr. produkt — det er ikke automatisk fabrikken, der som sidste led syr etiketten ind.

Hvor det går galt i praksis

Et antal situationer gentages konstant i en spredt produktionskæde.

Konfektionsfabrikken tror, at stofleverandøren allerede har videregivet fiberoplysningerne, og omvendt. Begge parter går ud fra, at den anden ordner det, og ingen tjekker det. Resultatet er et datahul, der først opdages, når passet skal sammensættes.

To fabrikker leverer modstridende oplysninger om samme partisofrtstof. For eksempel en anden fiberprocentdel eller et andet oprindelsesland for vævet end for tilskæringen. Uden en fast procedure til at signalere det, kommer sådan en modsigelse kun for lyset ved en kontrol.

En af fabrikerne i kæden erstattes, men ingen tilpasser de registrerede data. Passet fortsætter med at referere til den gamle leverandør, mens produktionen i mellemtiden foregår andetsteds.

Der foretages ingen skelnen mellem det land, hvor stoffet blev vævet, og det land, hvor det blev tilskåret. Det virker som en detalje, men det er præcis den slags spørgsmål, en toldmyndighed eller tilsynsførende kan gå videre med; se også Skal jeg angive produktionsland i produktpasset? for hvordan de to forholder sig til hinanden.

Ved import uden for EU går man ud fra, at den udenlandske fabrik allerede kender de europæiske regler og automatisk handler efter dem. Det er en antagelse, ikke en sikkerhed — den part, som bringer produktet på EU-markedet, er fortsat den, der skal kunne påvise, at dataene er korrekte. Hvad det specifikt betyder for import, er beskrevet på Hvad betyder produktpasset når jeg importerer klæde og tekstil fra uden for EU?

Det du kan dokumentere

I en kæde med flere producenter hjælper det med at præcisere på forhånd, hvem der leverer hvad, i stedet for at opdage det først, når passet sammensættes.

• En oversigt pr. produktionslinje over, hvilken fabrik der leverer hvilken del — spinding, væving, farvning, tilskæring — med de data, der hører til hver del. Se Hvilke data skal jeg anmode min leverandør af klæde og tekstil om? som udgangspunkt pr. led.
• Kontraktlige aftaler om datalevering, helst allerede indgået ved påbegyndelse af samarbejdet med hver fabrik, ikke efterfølgende. Hvordan sådan en aftale kan se ud, fremgår af Hvordan fastslår jeg levering af pasdata i min indkøbskontrakt?
• En fast måde at kontrollere leverede data på for indbyrdes modstridigheder, især når flere fabrikker leverer data om de samme materialer. Se Hvordan kontrollerer jeg at min leverandørs data er korrekte?
• Certifikater pr. fabrik, såsom GOTS eller OEKO-TEX, knyttet til det specifikke trin i produktionen, som de vedrører — ikke til klædestykket som helhed, hvis certificeringen kun dækker ét led.
• En procedure for ændringer, således at en udskiftning af fabrik eller underleverandør også fører til en tilpasning af de registrerede data, i stedet for at pasporettet refererer til en part, som ikke længere er i kæden.
• En liste over kontaktpersoner pr. fabrik , der er ansvarlige for at videregive data, således at der ved manglende oplysninger er et klart kontaktpunkt — hvad der skal gøres, hvis leveringen udebliver, fremgår af Min leverandør leverer dataene ikke — hvad kan jeg gøre?