hvilken bøde kan jeg få, hvis jeg ikke har et produktpas for mit tøj

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) regulerer ikke selv med en særskilt artikel, hvilken bøde der gælder for hvilken overtrædelse — det overlades til medlemsstaterne. Hvad der er fastlagt på europæisk plan, er systemet, hvorved markedstilsynsmyndigheder kontrollerer produkter og handler: det fremgår af Forordning (EU) 2019/1020. For produktpasset drejer det sig i praksis om et par forpligtelser, der kan spille sammen.

Sikre, at selve produktet er i overensstemmelse

Artikel 27 i ESPR fastlægger, at producenten er ansvarlig for produktets overensstemmelse med de gældende miljøkrav. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det, at ikke kun eksistensen af et pasport tæller, men også om indholdet heraf er korrekt. Et pasport med forkert fibersammensætning eller manglende reparationsoplysninger er efter en tilsynsmyndigheds vurdering lige så stor en mangel som et produkt uden pasport. Hvem der præcis er ansvarlig for det inden for kæden, afhænger af den rolle, som en virksomhed spiller — se hvem er ansvarlig for produktpasset til tøj og tekstiler.

Faktisk at holde pasportets oplysninger tilgængelige

Forordning (EU) 2019/1020 giver markedstilsynsmyndigheder beføjelse til at kontrollere, om de oplysninger, der skal være forbundet med et produkt, også virkelig er tilgængelige. I praksis betyder det, at et QR-kode, der peger på et dødt link, eller et pasport, der ikke indlæses efter en servernedbrud, falder i samme kategori som et helt manglende pasport. For virksomheder, der arbejder med en ekstern part om hosting, er det væsentligt at præcisere, hvem der er ansvarlig, hvis dataanbringeren midlertidigt ikke fungerer.

Ingen omgåelse eller forringelse af de viste oplysninger

Artikel 40 i ESPR forbyder praksis, der sigter mod at omgå reglerne eller at få et produkts præstationer til at forringes i forhold til det, der er testet og rapporteret. Det vedrører situationer, hvor en virksomhed opretter et pasport, der afviger fra den faktiske sammensætning eller egenskaber ved produktet — for eksempel fordi en leverandør ændrer fibersammensætningen uden at det opdateres i pasportét. For en mellemstørrelse virksomhed betyder det, at pasportét ikke er en engangsøvelse, men noget, der følger med ændringer i produktet.

Samarbejde med markedstilsynsmyndigheder

Forordning (EU) 2019/1020 forpligter økonomiske aktører til at yde bistand til tilsynsmyndigheder, blandt andet ved at stille dokumentation til rådighed, som viser, at et produkt er i overensstemmelse. For en virksomhed uden juridisk afdeling betyder det især, at der skal være en person, der ved, hvor pasportets underliggende data kommer fra, og som kan reagere, hvis en tilsynsmyndighed spørger efter det.

Hvor det går galt i praksis

Et par situationer dukker op relativt hyppigt.

Et påklædningsmærke sælger tøj under sit eget navn, som bliver fremstillet af en ekstern producent, og går ud fra, at producenten klarer pasportet. Uden en klar aftale bliver det uklart, hvem der leverer hvilken del af dataene, og pasportet skabes ikke eller for sent. Denne situation behandles mere udførligt i jeg sælger tøj og tekstiler under mit eget mærke — hvilke forpligtelser får jeg.

En importør henter kollektioner hos en producent uden for EU og antager, at den udenlandske part er ansvarlig for pasportet, fordi denne har fremstillet produktet. Inden for ESPR-systemet skifter ansvaret imidlertid ofte til den, der bringer produktet på markedet i EU. Hvad dette konkret betyder, er beskrevet på min producent er uden for Den Europæiske Union — hvem klarer produktpasportet så.

En private label-kollektion samles via flere mellemled — en grossist, en importør, en mærkeejer — og til sidst føler ingen sig som ejer af pasportet. Denne type fragmentering fører i praksis til, at pasportet simpelthen ikke oprettes, mens alle troede, at en anden gjorde det.

En online markedsplads udbyder produkter fra tredjepartssælgere uden at kontrollere, om der foreligger et pasport, under antagelse af, at dette udelukkende er sælgerens ansvar. Afhængigt af den rolle, markedspladsen spiller, kan der dog ligge en egen forpligtelse her — se hvad betyder produktpasportet, hvis jeg sælger tøj og tekstiler via en online markedsplads.

En distributør sælger varebeholdning, der allerede lå på lageret, før forpligtelsen trådte i kraft, uden at kontrollere, om nye leveringer fra samme leverandør faktisk er omfattet af forpligtelsen. Således opstår der en blanding af produkter med og uden pasport inden for ét sortiment, uden at det er sket bevidst.

Det du kan dokumentere

For virksomheder, der ønsker at have styr på disse forpligtelser, er det praktisk at nedskrive et antal forhold:

• En fordeling af roller i kæden — hvem leverer hvilke data til pasportet, og hvem er endeligt ansvarlig for publikation. Dette er særligt relevant ved private label og ved samarbejde med producenter uden for EU.
• Et kontaktpunkt hos leverandøren eller producenten for det tilfælde, at en tilsynsmyndighed spørger efter underliggende dokumentation.
• En procedure for produktændringer — for eksempel en ændret fibersammensætning — så pasportet opdateres og ikke halter bagefter den faktiske produktinformation.
• En kontrol af QR-datadrageren, især ved brug af en ekstern hostingudbyder, så en teknisk fejl ikke bliver forvekslet med et manglende pasport.
• Et overblik over, hvilke produkter i sortimentet der er omfattet af forpligtelsen og hvilke ikke, så ældre varebeholdning ikke ved et uheld bliver forvekslet med nye leveringer.

For den, der endnu ikke præcist ved, hvilken rolle alt dette falder på — producent, importør, distributør eller noget derimellem — anbefales det først at fastslå det. Se hertil er jeg importør eller producent ifølge ESPR og for den, der sælger varebeholdning videre uden selv at producere, hvilke forpligtelser har en distributør eller forhandler af tøj og tekstiler.