skal jeg få min leverandør i udlandet kontrolleret til produktpasset

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR indeholder ingen separat artikel, der handler om "revisioner hos leverandører". Det, forordningen faktisk regulerer, er, at dataene i produktpasset er korrekte, og at den, der bringer produktet på markedet — mærke eller importør — er ansvarlig for det. Hvordan denne sikkerhed skabes, er ikke foreskrevet. En revision er således et muligt middel, ikke en juridisk forpligtelse i sig selv.

Levering af korrekte data

Artikel 39 i ESPR handler om test-, måle- og beregningsmetoder, der bruges til at påvise, at et produkt opfylder kravene. Denne artikel siger intet om, hvem der kontrollerer leverandøren, men den gør det klart, at underliggende data skal være sporbare og metodisk begrundede. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder dette primært, at der skal være en måde at vise, hvor et tal eller krav kommer fra — ikke at en revisor pr. definition skal komme forbi.

Sikre, at passet ikke bliver omgået eller udtømt

Artikel 40 sigter mod at forebygge omgåelse og forringelse af de præstationer, der er angivet i passet. Dette vedrører indirekte leverandører: hvis en leverandør undervejs skifter sammensætning eller proces uden at give besked, kan passet faktisk blive ukorrigeret uden at mærket bemærker det. Praktisk talt oversætter dette sig til spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en aftale om, at ændringer skal oplyses, og ikke automatisk i en revisionspligt.

Import og toldkontrol

Artikel 15 handler om toldkontroller af det digitale produktpas ved import. For virksomheder, der importerer tøj og tekstiler fra uden for EU, betyder det, at tolden ved indgang kan kontrollere, om passet er til stede og tilgængeligt. Dette er en kontrol af slutresultatet — selve passet — ikke af produktionsprocessen hos leverandøren. Mere herom er beskrevet på siden om hvad produktpasset betyder ved import uden for Den Europæiske Union.

Importørens forpligtelser

Artikel 29 beskriver importørernes forpligtelser, herunder at kontrollere, om producenten har udarbejdet de nødvendige oplysninger, og om passet er til stede. Denne "kontrol" er en aktiv rolle: importøren må ikke blot antage, at alt er i orden, men skal kunne underbygge det. For en importørvirksomhed af begrænset omfang er dette ofte det mest konkrete udgangspunkt: der skal være en form for kontrol, men forordningen lader det åben, om det er en dokumentkontrol, en stikprøve eller en revision.

Hvor det går galt i praksis

Passet betragtes som et leverandørproblem. Et mærke udarbejder spørgeskemaet, sender det til fabrikanten og antager derefter, at svaret er korrekt. Uden nogen form for kontrol forbliver det uklart, om leverandøren har oplyst den rigtige fibersammensætning, oprindelse eller testresultater.

Certifikater overtages uden nærmere undersøgelse. En leverandør sender et GOTS- eller OEKO-TEX-certifikat, og det kopieres ordret til passet uden at kontrollere, om certifikatet stadig er gyldigt, eller om det faktisk gælder for det leverede parti. På siden om tilknytning af et GOTS- eller OEKO-TEX-certifikat til passet fremgår det, hvor det hjælper og hvor det ikke hjælper.

Ændringer hos fabrikanten bliver ikke meddelt. En fabrik skifter garmleverandør eller konfektionssted, men melder det ikke, fordi der ikke er en aftale, der forpligter til det. Passet viser derefter stadig det gamle, ikke længere korrekte billede.

Uklarhed opstår, når flere fabrikanter er involveret. Når væverier, farveri og konfekstion ligger hos forskellige parter, er det ikke altid klart for mærket, hvem der leverer hvilken del af oplysningerne, og hvem der således skal anholdes ved en fejl. Dette er nærmere gennemgået på siden om et klædningsstykke, der fremstilles hos flere fabrikanter.

For sent discovery af manglende data ved import. En importør opdager først ved toldkontrollen, at passet er ufuldstændigt, mens artikel 29 netop kræver, at det kontrolleres på forhånd.

Det du kan dokumentere

• En oversigt over, hvilken leverandør der leverer hvilken del af oplysningerne, især for et produkt, der fremstilles via flere fabrikanter — se spørgsmålet hvem leverer hvilke data hos flere fabrikanter.
• En fast liste over data, der anmodes om fra hver leverandør, så intet afhænger af, hvad en leverandør tilfældigvis sender; et brugbart udgangspunkt er siden om hvilke data du anmoder din leverandør af tøj og tekstiler om.
• En kontraktlig aftale om levering og daglig opdatering af pasoplysninger, herunder en anmeldelsespligt ved ændringer i sammensætning eller proces — gennemgået på siden om aftaler i indkøbskontrakten.
• En arbejdsmetode til at kontrollere leverede data, før de kommer ind i passet, for eksempel gennem stikprøver eller sammenligning med tidligere partier; se siden om kontrol af data for korrekthed.
• En fastlagt procedure for tilfældet, hvor en leverandør ikke leverer data, leverer dem for sent eller ufuldstændigt, således at der ikke publiceres noget pas baseret på manglende oplysninger — se hvad man skal gøre, hvis leverandøren ikke leverer dataene.
• En fil pr. certifikat med gyldighedsperiode og anvendelsesområde, således at en GOTS- eller OEKO-TEX-erklæring ikke overføres til passet uden kontrol.

En revision kan være en del af en sådan arbejdsmetode, men forordningen forpligter ikke til det trin ved navn. Det, der tæller, er, at en virksomhed kan påvise, at den på rimelig vis har kontrolleret, om de leverede data er korrekte — med en revision, med dokumentkontrol eller med en anden tilgang, der svarer til omfanget og risikoen i den egen indkøbskæde.