hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg vælger en leverandør til produktpasset

Vær opmærksom på koblingen med dataregistrene, ikke kun på et pænt dashboard

En softwareløsning til produktpasporten vælger du på grundlag af, hvad der sker under motorhjelmen: hvordan data lagres, hvem der kan få adgang til dem, og om systemet er forbundet med det registreringssystem, som Europa-Kommissionen etablerer. Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) stiller krav til selve pasportets indhold — hvilke data der skal være i det, hvor længe de skal opbevares, hvem der må ændre dem — og artikel 11 handler om det tekniske design: hvordan paspporten opbygges, knyttes til en unik datadrager, og læses via en QR-kode eller lignende system. En leverandør, der udbyder denne platform, må derfor ikke kun sælge en løsning, der producerer et pas i dag, men en der fortsætter med at gøre det korrekt gennem årene, også når de tekniske standarder bliver yderligere specificeret.

Dette handler om teknikken, ikke om indholdet af dit sortiment

Valget af en softwareleverandør er et separat spørgsmål fra spørgsmålet om, hvorvidt et specifikt klædningsstykke falder under pligten. Hvilke produkter præcis der falder under det digitale produktpas og hvornår, er beskrevet i hvad et digitalt produktpas for tøj og tekstil præcis indeholder og i vejledningen på om produktpasporten gælder for et specifikt sortiment. Denne artikel handler ikke om denne indholdsbestemte rækkevidde, og heller ikke om omkostningerne ved et pas — det behandles i oversigten over hvad et produktpas for tøj og tekstil koster. Her handler det specifikt om de kriterier, som en leverandør eller platform skal vurderes ud fra, uafhængigt af hvem der fremstiller eller sælger produktet.

Pligten er endnu ikke fastslået, de tekniske krav er imidlertid allerede delvis fastslået

Der er ingen fast dato for, hvornår softwarevalg bliver uundgåeligt. Den delegerede handling for tekstil forventes ifølge Europa-Kommissionens arbejdsplan for miljøvenlig design af bæredygtige produkter, med tøj med høj andel tekstilfibrer som første kategori. Så længe denne handling ikke er offentliggjort, er det ikke fastslået, fra hvilket tidspunkt et pas bliver obligatorisk. Hvad der imidlertid allerede er fastslået, er de generelle krav til det digitale produktpas fra artikel 9, 10 og 11 i ESPR: disse danner rammen, inden for hvilken hver delegeret handling for en produktkategori bliver yderligere præciseret. En leverandør, der forbereder sig på dette nu, er derfor ikke for tidlig ude.

Fem punkter at gennemgå hos en leverandør

Det første spørgsmål er, om systemet kan knytte data til en unik produktidentifikation og en datadrager som en QR-kode, som artikel 11 i ESPR beskriver. En løsning, der kun genererer en løs PDF-fil, opfylder ikke idéen om et pas, der kontinuerligt kan konsulteres og opdateres. Det andet spørgsmål er, hvem der indtaster og administrerer dataene: ved et privat mærke eller import løber informationen ofte gennem flere parter, og et system, der klart adskiller roller og rettigheder — producent, importør, mærke — forhindrer, at ingen længere ved, hvem der har foretaget den seneste opdatering eller må gøre det. Det tredje spørgsmål vedrører opbevaringsperioden og hosting: artikel 10 stiller krav til tilgængeligheden af pasportets gennem produktets levetid, så en leverandør, der kun udbyder et abonnement på et par år uden klarhed om, hvad der sker derefter, lader et hul i dækningen.

Det fjerde spørgsmål handler om datakilder: kan systemet overtage data, der allerede findes andre steder, som i en leverandørerklæring, testrapport eller stofflist, eller skal alt indtastes manuelt. Det rører også spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for oversættelse af data til sproget på de markeder, hvor et produkt sælges — et emne, der blive uddybet yderligere i vejledningen på hvem sørger for oversættelse af produktpasport-data. Det femte spørgsmål er, hvordan systemet håndterer ændringer efter publicering: et paspoort er ikke et øjebliksbillede, og en leverandør, der ikke tilbyder versionsstyring eller mulighed for tilpasning, gør det vanskeligt at rette fejl eller opdatere data uden at gennemgå hele kæden igen.

Desuden er det værdifuldt at se på, hvordan en leverandør håndterer den fysiske side af datakortene: om QR-koden passer til eksisterende etiketter og emballage, eller om der er behov for ændringer — et spørgsmål, der også bliver aktuelt ved overvejelsen om kledingsetiketter og emballage nu allerede skal tilpasses. Den, der gerne vil tackle dette trin for trin, finder en sekventiel tilgang i oversigten over hvordan produktpasportet for kleding og tekstiler tackles trin for trin.

Hvor det står: artikel 9, 10 og 11 i ESPR

Grundlaget for disse kriterier ligger i artikel 9 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), som introducerer det digitale produktpaspoort som instrument, suppleret med artikel 10 om de specifikke krav til paspoortets indhold og tilgængelighed, og artikel 11 om teknisk design og drift, herunder tilknytningen til en unik drager. Forordningen selv regulerer ingen specifik produktkategori såsom kleding; det sker gennem delegerede handlinger, hvis tidsplan kan findes på webstedet for Europa-Kommissionen om forordningen for økologisk design af bæredygtige produkter.

Den, der nu gerne orienterer sig efter en leverandør, kan bruge disse fem punkter som en checklist i en samtale eller demo, og lægge sin egen situation — sortiment, kæde, eksisterende systemer — ved siden af for at se, hvilken leverandør der passer bedst til det.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi henviser for hver påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

At vælge en softwareleverandør til produktpasportet handler ikke om at finde den billigste QR-kodegenerator. ESPR stiller krav til selve pasportet, og disse krav bestemmer indirekte, hvad et system skal opfylde. Den, der gennemgår dette på forhånd, undgår, at der senere skal bruges et nyt system.

Pasportet skal være tilknyttet en fysisk datadrager

Artikel 9 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver det digitale produktpaspoort som et datasæt, der via en drager — i praksis normalt en QR-kode — tilknyttes produktet. For en virksomhed på 10 til 100 medarbeidere betyder det, at softwareløsningen ikke kun skal gemme data, men også levere en virkende tilknytning til en fysisk drager på produktet eller etiketten. Et system, der kun genererer en pdf, opfylder ikke denne tanke. Den, der stadig er i tvivl herom, eller hvis etiketterne allerede skal tilpasses, læser mere om det her ved skal jeg nu allerede ændre mine tøjetiketter og emballage til produktpasset.

Den tekniske drift skal opfylde faste krav

Artikel 11 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) handler om teknisk design og drift af pasportet: blandt andet at data skal forblive tilgængelig, at drageren og lagringssystemet skal fungere pålideligt, og at data skal forblive tilknyttet det rigtige produkt, også hvis det skifter ejer. For en virksomhed betyder det, at en leverandør skal kunne påvise, hvor længe data opbevares, hvem der kan få adgang til det, og hvad der sker, hvis virksomheden selv skifter leverandør eller holder op.

Indholdet skal stemme overens med, hvad produktlovgivningen snart kræver

Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver kravene til paspoortets indhold, såsom hvilke datakategorier, der skal være med. Dette indhold udfyldes yderligere pr. produktgruppe via delegerede handlinger — for kleding og tekstiler er det endnu ikke publiceret. En softwareløsning skal derfor være fleksibel nok til at tilpasse datafelter senere uden at skulle konfigurere hele systemet på ny. Virksomheder, der allerede indsamler data, er godt tjent med at lægge det i en struktur, der kan vokse med lovgivningen; se også hvad kan jeg gøre nu, mens reglerne endnu ikke er definitive.

Hvor det går galt i praksis

En række situationer kommer regelmæssigt tilbage i praksis ved valg af en softwareløsning.

En virksomhed vælger et system, der genererer QR-koder, men ikke garanterer langsigtet hosting. Efter et år stopper leverandøren eller bliver opkøbt, og QR-koderne på solgt tøj fører ingen vegne.

En anden virksomhed importerer tøj via flere leverandører fra forskellige lande og opdager, at den valgte software ikke giver mulighed for at vise data på flere sprog, mens slutkunden bor i et andet land end det, hvor produktet er produceret. Hvis du genkender dig selv i denne situation, finder du mere om ansvaret for oversættelse ved skal jeg selv sørge for oversættelse af mine produktpasoplysninger.

En tredje situation: et mærke opretter passet for nye kollektioner, men glemmer, at der stadig ligger store lagerbeholdninger på magasinet, som kan komme til at falde under de samme regler, når datoen fastlægges. Softwaren er så ikke indrettet til at knytte data retroaktivt til eksisterende artikelnumre. Mere herom findes ved hvad gør jeg med lagerbeholdning af tøj og tekstiler, der allerede ligger der, når reglerne træder i kraft.

Et fjerde tilbagevendende problem: det valgte system er udformet til nyt salg, men tager ikke højde for brugthandel eller returstrømme, hvorved det bliver uklart, om og hvordan passet følger med ved videresalg. Se herom Gælder produktpasset også for brugt tøj og returneringer.

En femte situation: under en inspektion beder en tilsynsmyndighed om indsigt i kilden til data i passet, og det viser sig, at softwaren ikke fører versionshistorie eller kildedokumentation — kun slutresultatet. Hvad en tilsynsmyndighed konkret kan spørge om, er beskrevet ved hvad anmoder en tilsynsmyndighed om ved en kontrol af tøj og tekstiler.

Det du kan dokumentere

Ved valg af softwareleverandør er det praktisk at få en række punkter skriftligt bekræftet, så der ikke opstår misforståelse om, hvad der er lovet, og hvad der ikke er.

Hostingperiode og kontinuitet — en skriftlig aftale om, hvor længe data forbliver tilgængelige, og hvad der sker ved ophør eller overtagelse af leverandøren.
Ejerskab og overførbarhed af data — fastlæg, at data på anmodning kan eksporteres, og under hvilke betingelser.
Binding til den fysiske bærer — en beskrivelse af, hvordan QR-koden eller anden bærer teknisk knyttes til produktet, og hvem der er ansvarlig for at anbringe det på etiket eller emballage.
Udvidelsesmulighed for datafelter — en aftale om, at systemet kan tilføje datakategorier, når den delegerede retsakt for tøj og tekstiler offentliggøres.
Kildedata og versionsstyring — fastlæg, at kildedokumenter og ændringer forbliver sporbare, ikke kun slutresultatet.
Sprog og målgrupper — aftaler om, på hvilke sprog data vises, og hvem der er ansvarlig for nøjagtigheden af oversættelser.

Hvis du vil gå gennem dette forløb trin for trin, herunder spørgsmålet om, hvornår et softwarevalg passer ind i planlægningen, finder du en oversigt ved Hvordan tackler jeg produktpasset for tøj og tekstiler trin for trinaf. For en indikation af de omkostninger, der er forbundet med disse valg, er der Hvad koster et produktpas for tøj og tekstiler.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Hvis du er i tvivl om din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på grundlag af kilderne ovenfor, kontrolleret af en menneske den 5. september 2026. Stemmer der noget ikke? Lad os det vide — rettelser får prioritet.