Hvad er en delegeret retsakt og hvorfor bestemmer den, hvad jeg skal gøre?

En delegeret handling konkretiserer ESPR

En delegeret handling er en supplerende EU-retlig tekst, hvormed Europa-Kommissionen omsætter de generelle regler fra ESPR til krav, der er særligt tilpasset én produktgruppe. ESPR selv (Forordning (EU) 2024/1781) er en rammeforordning: den fastlægger systemet — krav til økodesign, et digitalt produktpaspoort, en QR-databærer — men fastsætter ikke, hvilke data en cowboybukser eller en jakke præcist skal indeholde i det paspas. Det fastsættes separat for hver produktgruppe i en delegeret handling. For tekstil og beklædning eksisterer denne handling endnu ikke; den følger senere, og først da bliver det klart, hvad der konkret kræves.

For hvilken produktgruppe, og ikke for hovedreglerne

En delegeret handling gælder altid for én afgrænset produktgruppe — i dette tilfælde efter forventning beklædning og tekstilprodukter, eventuelt først afgrænset til beklædning med firs procent eller mere tekstilvæv. Den gælder ikke for selve systemet: forpligtelsen til, at der engang skal komme et digitalt produktpaspoort, er allerede fastsat i ESPR og sættes ikke på spil igen af den delegerede handling. Hvad den delegerede handling derimod fastlægger, er indholdet: hvilke bæredygtigheds- og informationskrav der gælder, hvilke data der er obligatoriske i pasporet, hvordan de verificeres, og fra hvilket tidspunkt det gælder for den pågældende produktgruppe. Så længe denne handling for tekstil ikke er offentliggjort, findes der for beklædning og tekstilprodukter endnu ingen konkret, håndhævbar forpligtelse på grundlag af ESPR — rammeforordningen selv forpligter ikke et individuelt beklædningsmærke til noget konkret.

Datoen for beklædning er endnu ikke fastsat

Der er endnu ikke fastsat en ikrafttrædelsesdato for en delegeret handling om tekstil og beklædning. Hvad der derimod er fastsat, er tidsplanen sådan som den følger af Kommissionens arbejdsplan for perioden 2025-2030: heri forventes en delegeret handling for tekstil i 2027, med beklædning på firs procent eller mere tekstilvæv som første kategori. Denne arbejdsplan er et planlægningsdokument, ikke en retlig tekst — den faktiske handling skal stadig udarbejdes, høres og vedtages, og denne proces kan forskydes. Indtil handlingen officielt er offentliggjort, gælder der for beklædning og tekstil ingen konkret forpligtelse fra ESPR til at føre et digitalt produktpaspoort. Denne side opdateres, så snart handlingen får en fast dato.

Hvad det betyder for forberedelserne

Den rækkefølge, hvori det normalt gribes an, ser sådan ud. For det første: holde øje med, hvornår den delegerede handling for tekstil offentliggøres — det sker via EU's Tidende og bliver allerede varslet via arbejdsplanen. Derefter: kontrollere, om eget produktgruppe falder inden for omfanget af denne handling, for eksempel på grundlag af andelen af tekstilvæv eller produktkategori. Dernæst: kontrollere, hvilke data handlingen præcist kræver — det kan dreje sig om fibersammensætning, oprindelse, reparationsmuligheder, genvindingsprocenter eller anden information, afhængigt af hvad der fastlægges i selve handlingen på grundlag af artikel 8 i ESPR. Først derefter bliver det klart, hvilken overgangsperiode handlingen selv tildeler, og fra hvornår et paspoort faktisk skal føres. For dem, der allerede nu vil være parate, er det praktisk at begynde at kortlægge, hvilke data om et produkt, der er tilgængelige hos producenten eller importøren — fibersammensætning, oprindelse, testresultater — så disse data er klar, når kravene bliver konkrete. Det er også præcist den slags data, som et paspas sammensættes af: jo tidligere de er i orden, jo mindre travlhed er der senere.

Grundlaget: artikel 4, 8 og 18 i ESPR

At Kommissionen er bemyndiget til at fastsætter disse produktspecifikke krav separat, følger af artikel 4 i ESPR, som giver Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter. Hvad sådan en retsakt mindst skal regulere — hvilke krav, hvilke data, hvilken verifikation — følger af artikel 8. Og den rækkefølge, hvori produktgrupper kommer til orde, herunder afvejningen af, hvilke grupper der får prioritet, følger af artikel 18, som regulerer prioritering og planlægning. Arbejdsplanen 2025-2030 er gennemførelsen af denne prioritering og nævner tekstiler som et fokusområde med en forventet dato i 2027, med beklædning med firs procent eller mere tekstilvezler som første afgrænsede gruppe inden for denne planlægning.

Hvad du skal gøre

Hvis du allerede arbejder med beklædning eller tekstiler, kan du med fordel følge offentliggørelsen af den delegerede retsakt for tekstiler — via EU-Tidende eller via en platform, der holder styr på dette — og i mellemtiden få orden på dine egne produktdata (fibersammensætning, herkomst, testresultater) hos producenten eller importøren. Når retsakten er offentliggjort, tilføjes den konkrete dato og indhold på denne side.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi henviser for hver påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) er en rammeforordning. Det betyder, at forordningen selv primært beskriver spillereglerne: hvem der er bemyndiget til at stille krav, hvordan denne proces forløber, og hvad der skal behandles i den. De konkrete krav til en produktgruppe — hvilke oplysninger der skal stå i passet, fra hvilket tidspunkt, for hvilke produkter præcis — kommer i en separat afgørelse: den delegerede retsakt. For beklædning og tekstiler findes denne ikke endnu. Derfor er det på nuværende tidspunkt primært vigtigt, hvad der allerede er fastslået om, hvordan denne afgørelse kommer i stand, og hvad den skal indeholde.

Forståelse for, at forordningen og den delegerede retsakt er to lag

Artikel 4 i ESPR giver Europa-Kommissionen beføjelse til at fastsætte krav pr. produktgruppe via delegerede retsakter. For en virksomhed med 10 til 100 medarbeidere betyder dette primært, at teksten i selve ESPR ikke endnu er en arbejdsinstruktion. Hvis man læser forordningen og søger efter "hvilke data skal være på etiketten" eller "fra hvilket tidspunkt gælder dette for min kollektion", findes dette svar ikke i selve ESPR, men man må vente på den retsakt, der specifikt omhandler tekstiler. Denne skelnen er relevant ved vurderingen af, hvad der allerede er fastslået, og hvad der endnu skal komme — se også vejledningen om hvad et digitalt produktpas for beklædning og tekstiler indeholder.

Viden om, hvad der kommer til at stå i en delegeret retsakt

Artikel 8 i ESPR beskriver, hvilke emner en delegeret retsakt på hver måde regulerer: den præcise produktgruppe, som kravene finder anvendelse på, krav til bæredygtighed og oplysninger, og den måde, hvorpå passet udformes og gøres tilgængeligt. For en virksomhedsejer betyder det, at retsaktien for tekstiler ikke kun tager stilling til indholdet af passet, men også afgræenser, hvilke produkter disse krav præcis gælder for. Det gør læsningen af den endelige retsakt relevant ud over det generelle spørgsmål, om tekstilprodukter overhovedet falder ind under denne — dette spørgsmål behandles under hvilke produkter fra tøj- og tekstilbranchen der falder under ESPR'en.

Følg med i, hvornår tekstiler er på programmet

Artikel 18 i ESPR regulerer prioritering og planlægning af delegerede retsakter: Kommissionen udarbejder en arbejdsplan og fastlægger deri produktgruppernes rækkefølge. For beklædning og tekstiler er der taget højde for et tidspunkt i denne arbejdsplan, men selve retsaktien skal stadig offentliggøres. For en virksomhed betyder det, at planlægning på basis af en forventet dato altid fortjener et forbehold: planlægningen kan forskubbes, og først den offentliggjorte retsakt gør en dato endelig. Mere om, hvordan denne planlægning forholder sig til det forventede krav, findes under hvornår produktpasset bliver obligatorisk for beklædning og tekstiler.

Hvor det går galt i praksis

En række situationer dukker op igen hos virksomheder, der forbereder sig herpå:

Forordningen læses som endestation. Et indkøbs- eller compliance-team læser ESPR, konkluderer, at der "endnu ikke gælder konkrete krav", og lægger dosseret til side. Dermed overses det, at strukturen for kravene (via artikel 8) allerede er kendt, selvom den specifikke tekst for tekstiler endnu mangler.
En forventet dato behandles som en fast dato. Et planlægningsdokument eller leverandørinstruks angiver et årstal som sikkerhed, mens dette årstal stammer fra en arbejdsplan, der på basis af artikel 18 kan ændres.
Antagelser om afgræensningen af produktgruppen. Et mærke antager, at "beklædning" som helhed bliver reguleret, mens den delegerede retsakt ifølge artikel 8 netop fastsætter den præcise afgræensning af produktgruppen — muligvis med en anden inddeling end gængse marketingkategorier.
Forberedelsen stoppes fuldstændigt indtil offentliggørelse. Fordi retsaktien ikke endnu er offentliggjort, tages der ingen skridt, mens dataindsamling om materialer og herkomst allerede nu kan påbegyndes uden juridisk risiko.
Forvirring mellem ESPR og anden europæisk lovgivning om tekstiler. Forpligtelser fra tekstilstrategien eller fra producentansvarlighed blandes sammen med pasportkravene fra den delegerede forordning, selvom disse er separate spor — forskellen mellem dem er forklaret under forskellen mellem ESPR'en og den europæiske tekstilstrategi.

Det du kan dokumentere

Også uden en offentliggjort delegeret forordning er der allerede nu en række ting, som skal dokumenteres, så overgangen til konkrete krav senere bliver mindre arbejdskrævende:

En oversigt over, hvilke produktgrupper inden for eget sortiment, der falder ind under definitionen "tekstil og beklædning", herunder grænsetilfælde som accessories — se forklaringen om produktpasport for sko, tasker og bælter.
En liste over kilder, der overvåges for status på den delegerede forordning (arbejdsplanen baseret på artikel 18 og offentliggørelser i EU's Tidende).
Et internt dokument, hvor sondringen mellem ESPR-rammeverordningen og den endnu ikke offentliggjorte forordning forklares for kollegaer uden for compliance, således at "endnu ikke obligatorisk" ikke blandes sammen med "aldrig relevant".
En første kortlægning af tilgængelige produktdata (materialsammensætning, herkomst, reparebarhed) pr. produktlinje, uanset om dette allerede falder under en pasportforpligtelse.
En note om, hvordan arbejdstøj, samples eller andre kanttilfælde i eget sortiment forholder sig til en fremtidig pasportforpligtelse — relevant ved spørgsmål som dem om arbejdstøj og uniformer eller om showroom-samples, der ikke sælges.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Hvis du er i tvivl om din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad os det vide — rettelser får prioritet.