Hvad kan jeg allerede gøre mens reglerne endnu ikke er endeligt fastslået?

Start allerede med at indsamle data

Mens den delegerede retsakt for tekstiler endnu ikke er offentliggjort, er det mest hensigtsmæssigt trin nu allerede at få de grundlæggende produktdata i orden: fibersammensætning, produktionsland, anvendte materialer og, hvor det er muligt, data om oprindelse og forarbejdning længere nede i kæden. Disse data udgør senere kernen i hvert digitalt produktpaspoort, uanset det præcise indhold af de endelige regler. Den, der dokumenterer denne information struktureret nu, behøver ikke at vente til forpligtelsen, før man begynder — og står bedre stillet ved offentliggørelsen af den delegerede retsakt end den, der først starter da.

For hvem det allerede er relevant

Dette er især relevant for mærker, importører og private label-parter, der bringer tøj og tekstilprodukter på det europæiske marked, og som kommer til at håndtere den annoncerede prioritering af tekstiler inden for ESPR's arbejdsplan. Det gælder ikke for virksomheder, der udelukkende sælger uden for EU, og det gælder heller ikke som en meddelelse om en allerede fastlagt forpligtelse — den delegerede retsakt er endnu ikke der. Det, der står fast, er at tøj med et højt andel tekstilfibrer først kommer til behandling inden for tekstilarbejdsplanen. For accessories, fodtøj eller blandede produkter med et lavere fiberandel er det endnu uklart, om og hvornår disse falder under de samme regler; forberedelse på hovedpunkterne (materialdata, oprindelse) er nyttig der, men en afgørelse om det præcise omfang kan ikke træffes nu.

Datoen er endnu ikke fastsat

Der er endnu ingen endelig dato for, hvornår det digitale produktpaspoort for tekstiler bliver obligatorisk. Det, der står fast: inden for ESPR's arbejdsplan forventes en delegeret retsakt for denne produktgruppe, hvor tøj med firs procent eller mere tekstilfibrer først kommer til behandling. Så snart den retsakt er offentliggjort, følger den faktiske ikrafttrædelsesdato og den præcise produktbeskrivelse fra den. Indtil da gælder der ingen forpligtelser for tekstiler fra det digitale produktpaspoort selv — forpligtelsen opstår først med den delegerede retsakt, som ESPR's artikel 18 foreskriver for prioritering og planlægning pr. produktgruppe. Denne side opdateres, så snart der er en offentliggjort dato; indtil da er enhver nævnt dato en forventning, ikke et fastlagt faktum.

Sådan tackler du forberedelsen

Den praktiske rækkefølge begynder med at kortlægge, hvad der allerede er tilgængeligt. Først: kontrollere, hvilke produktdata der allerede er fastlagt hos fabrikanten, leverandøren eller importøren — tænk på fibersammensætning, oprindelsesland og anvendte kemiske behandlinger. Ofte sidder denne information allerede spredt i indkøbsdossier, certificeringer eller leverandørerklæringer, men ikke centralt og ikke i en form, som et paspoort direkte kan bruge.

Derefter: kontrollere, hvilke led i kæden, der kan levere disse data. ESPR opstiller i artikel 38 krav til aktører i forsyningskæden, hvilket betyder, at ansvaret for at levere korrekte data ikke kun ligger hos mærket eller importøren, men er spredt på tværs af kæden. Det er derfor nyttigt allerede nu at inventarisere, hvilke leverandører, der kan levere hvilke data, og hvor der stadig er huller — for eksempel hos underleverandører længere nede i kæden, som endnu ikke er vant til struktureret datalavernce.

Derefter: etablere et centralt sted, hvor disse data pr. produkt samles, selv om der endnu ikke er et obligatorisk paspoort. Et simpelt internt overblik pr. produktlinje — fibersammensætning, oprindelse, leverandør, eventuelle certificeringer — sparer senere arbejde, uanset den præcise form, det endelige paspoort får.

Til slut: holde dig opdateret med offentliggørelsen af den delegerede retsakt for tekstiler, så overgangen fra intern dataindsamling til et faktisk paspoort kan foretages hurtigt, så snart forpligtelsen og datoen er kendt.

Hvor det står: artikel 18 og 38 ESPR

At tekstil som produktgruppe er prioriteret inden for arbejdsplanen, og at den faktiske gennemførelse pr. produktgruppe foregår via en delegeret retsakt, følger af artikel 18 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), der regulerer prioritering og planlægning af produktgrupper. At ansvaret for data om et produkt ikke ligger hos en enkelt part, men er fordelt på hele forsyningskæden, følger af artikel 38 i samme forordning, der stiller krav til aktører i den kæde. Tilsammen giver disse artikler grundlaget for, hvad der allerede nu kan forudses: hvilken produktgruppe der er på tur, og hvem der derefter skal kunne levere hvilke data — uden at dette endnu fastslår en dato eller konkret forpligtelse for tekstil.

Den, der nu vil begynde, gør klogt i først at kortlægge egne produktdata og leverandørkæde, og først derefter at se på et system eller platform for det faktiske paspoort — sidstnævnte kan nemlig først udfyldes fuldstændigt, når den delegerede retsakt foreligger.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi henviser for hver påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Den delegerede handling for tøj og tekstiler er endnu ikke på plads. Det betyder ikke, at der intet at gøre er. ESPR selv (Forordning (EU) 2024/1781) er allerede fastlagt, og artikel 18 beskriver, hvordan Europa-Kommissionen prioriterer produktgrupper og udarbejder kravene for dem. For tøj med firs procent eller mere tekstilfibrer er denne udarbejdelse først på programmet. Den, der venter med at forberede sig på dette, starter om nogle få år på bar bund. Den, der allerede nu skaber orden i egne produktdata, er bedre stillet dengang.

At vide, hvilke produkter der falder ind under forordningen

For en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere betyder det især: at opstille et overblik over sortimentet efter materialsammensætning. Produkter, der overvejende består af tekstilfibrer, kommer først i fokus. Et sortiment med mange blandingsprodukter, tilbehør eller produkter med en lav tekstilandel kræver mere research for at afgøre, hvad der senere falder ind under forordningen, og hvad der ikke gør. Dette overblik behøver ikke at være fuldstændigt eller endeligt, men det giver et udgangspunkt. På Gælder det digitale produktpas for mit tøj og tekstiler? fremgår det, hvordan denne afgrænsning vurderes i praksis.

At bringe data om forsyningskæden i orden

Artikel 38 i ESPR beskriver, hvilken rolle aktører i forsyningskæden spiller ved at stille informationer til rådighed, som er nødvendige for produktpasporttet. En fabrikant, importør eller mærke, der er afhængig af leverandører for materialdata, oprindelse og sammensætning, gør klogt i allerede nu at kortlægge, hvilke leverandører der kan levere hvilke data, og hvilke der ikke kan. I en virksomhed af denne størrelse løber disse informationer ofte spredt rundt: ved indkøb, ved kvalitet, nogle gange kun hos leverandøren selv. Det at få kortlagt denne spredning er arbejde, der kan udføres nu, uafhængigt af de præcise krav, som stadig kommer.

At blive bekendt med en leverandør eller serviceudbyder, før det bliver nødvendigt

At sammenstille, hoste og gøre et produktpasport tilgængeligt er specialiseret arbejde. Der kræves tid til at forstå, hvad en leverandør gør, og hvad der ikke gør, og hvilke data en virksomhed selv skal levere. Denne undersøgelsestid er der nu, og den er der ikke senere, når forpligtelsen først gælder. På hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg vælger en leverandør til produktpasset fremgår det, hvad denne afvejningsproces drejer sig om.

At få indsigt i de omkostninger, der er forbundet hermed

Et produktpasport medfører omkostninger til indsamling af data, sammenstilling af pasporttet og dets administration i det tidsrum, det skal være tilgængeligt. At have en indikation af denne omkostningspost nu hjælper med at træffe budgetbeslutninger, selv når de præcise krav endnu ikke er fastlagt. Se Hvad koster et produktpas for klæde og tekstil? for de faktorer, der spiller ind her.

Hvor det går galt i praksis

En første situation, der ofte dukker op: en virksomhed venter med alt til den delegerede handling er offentliggjort, og begynder først derefter at indsamle materialdata hos leverandører. Denne indsamling tager tid, især når leverandører ligger i andre lande og ikke er vant til denne slags anmodninger.

En anden situation: data om materialsammensætning findes et sted, men ikke på et sted, hvor nogen hurtigt kan finde dem igen. De ligger spredt over indkøbsdossier, gamle e-mails og løse regneark hos forskellige medarbejdere.

En tredje situation: en virksomhed går ud fra, at leverandøren "nok klarer det", uden at dette nogensinde er aftalt. Artikel 38 beskriver aktørernes rolle i kæden, men hvem der leverer hvilke data inden for en specifik handelsrelation er noget, som parterne selv skal dokumentere.

En fjerde situation: et mærke fokuserer kun på nye kollektioner og glemmer, at der også ligger lager, der skal sælges på det tidspunkt, hvor reglerne træder i kraft. Hvad der sker med det, er et spørgsmål, der fortjener særskilt opmærksomhed; se Hvad gør jeg med lagerbeholdning af klæde og tekstil der allerede ligger, når reglerne træder i kraft?.

En femte situation: en virksomhed begynder allerede nu at ændre etiketter og emballage grundigt, under antagelsen af, at dette nu skal være tilfældet, mens den præcise form for databæreren endnu ikke er fastlagt. Se skal jeg nu allerede ændre mine tøjetiketter og emballage til produktpasset for hvad der er fornuftigt at gøre nu, og hvad der ikke er.

Det du kan dokumentere

Et overblik pr. produktlinje over materialsammensetningen, med en separat kolonne for produkter, der består af tachtigtredive procent eller mere tekstilfibere.
En liste over leverandører med angivelse af, hvilke data de allerede kan levere om materiale, oprindelse og sammensætning, og hvilke de ikke kan.
Interne aftaler om, hvem i virksomheden der er ansvarlig for at indsamle og holde produktdata ajour.
En første opgørelse over de omkostninger, der kan forventes ved at sammenstille og hoste et paspoort, som grundlag for fremtidigt budgettering.
Et dossier med de trin, der allerede er taget over for en valgt leverandør eller tjenesteudbyder, herunder de spørgsmål, som er stillet til dem.
Et overblik over den aktuelle lagerbeholdning pr. produktgruppe, så det ved offentliggørelsen af den delegerede handling hurtigt er klart, hvilken lagerbeholdning der stadig falder under gamle regler, og hvilken der falder under nye regler.

Den, der allerede opbygger denne slags dossier, behøver ikke at starte fra begyndelsen senere. Den fuldstændige tilgang, trin for trin, er beskrevet på Hvordan tackler jeg produktpasset for klæde og tekstil trin for trin?

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Hvis du er i tvivl om din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad os det vide — rettelser får prioritet.