Må jeg stadig ødelægge usolgt lagerbeholdning af klæde og tekstil?
Destruktion af tøj bliver snart forbudt, men ikke nu
Destruktion af usoldtøj og tekstiler er i øjeblikket stadig tilladt, men ESPR bygger et forbud op, der indføres graduelt. Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR) fastlægger i artikler 23 til og med 26, at virksomheder grundlæggende ikke må destruere usoldtvarer til forbrugere — herunder tøj og andre tekstilprodukter — når forbuddet træder i kraft for den pågældende produktgruppe. Indtil da gælder først en pligt til at give transparens om, hvad der sker med usoldtlagerbeholdninger: hvor meget der bliver smidt væk, destrueret eller på anden måde bortskaffet, og hvorfor. Dette transparensprincip har til formål at være et springbræt til det egentlige destruktionsforbud og retter sig for nu kun mod de større markedsdeltagere.
For hvem dette gælder: store virksomheder ja, små nej
Reglerne skelner pointeret mellem virksomhedsstørrelse. Store virksomheder er først omfattet af forpligtelserne: de skal rapportere om mængden af usoldtprodukter, som de destruerer, og de bliver omfattet af forbuddet, så snart dette gælder for tøj og tekstiler. Små og mellemstore virksomheder er undtaget fra forbuddet, og for mellemstore virksomheder er der desuden fastsat en overgangsperiode, efter forbuddet for en produktgruppe er trådt i kraft. Et tøjmærke eller importør, der kvalificerer sig som lille virksomhed, falder således i praksis uden for kernen af denne forpligtelse, mens en større virksomhed skal tage højde herfor. Desuden indeholder forordningen mulige undtagelser fra selve forbuddet, for eksempel for produkter, der af sikkerheds-, sundheds- eller hygieneårsager ikke kan bringes på markedet eller genbruges. For hvilke situationer det nøjagtig gælder, og hvordan det fastlægges, følger af den nærmere gennemførelse af artikler 23 til og med 26.
Ikrafttrædelsesdatoen er endnu ikke fastsat
Hvornår destruktionsforbuddet for tøj og tekstiler faktisk træder i kraft, er på nuværende tidspunkt endnu ikke fastsat. ESPR arbejder med delegerede handlinger, hvor Europa-Kommissionen for hver produktgruppe bestemmer, fra hvilket tidspunkt forbuddet gælder, og hvilke undtagelser der hørende til. For tøj og tekstiler er det endnu ikke offentliggjort, hvornår den delegerede handling kommer, og hvilken ikrafttrædelsesdato det medfører. Indtil denne handling foreligger, er destruktion af usoldtlagerbeholdninger fortsat tilladt, dog således at større virksomheder allerede kan få en forpligtelse til at rapportere om deres destruktionspraksis. Når Kommissionen offentliggør en delegeret handling for tøj og tekstiler, suppleres det her.
Hvad det betyder i praksis
For dem, der allerede beskæftiger sig med dette spørgsmål, er det praktisk at se på det i denne rækkefølge. For det første: hvilken virksomhedsstørrelse gælder, for det bestemmer, om forbuddet skal gælde senere, og om der allerede nu er en rapporteringsforpligtelse. For det andet: hvilken del af lagerbeholdningen det drejer sig om, for forordningen skelner mellem faktisk destruktion og andre former for bortskaffelse, såsom donation, genbrug eller videresalg via en anden kredsløb — kun destruktion i forordningens forstand falder under det påtænkte forbud. Derefter er det værdifuldt allerede nu at holde styr på, hvad der sker med usoldtpartier, og hvorfor, selvom rapporteringsforpligtelsen endnu ikke er trådt i kraft: det sparer arbejde, når forpligtelsen først træder i kraft. Endelig er det værd at holde øje med Europa-Kommissionens meddelelser om delegerede handlinger for tøj og tekstiler, da disse vil vise den faktiske ikrafttrædelsesdato og de præcise undtagelser.
Grundlaget: artikler 23 til og med 26
Denne forklaring er baseret på artikler 23 til og med 26 i Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), som tilsammen udgør rammen for at forhindre ødelæggelse af usold forbrugsvarer. Disse artikler regulerer forbudsprincippet, omfanget pr. produktgruppe via delegerede retsakter, undtagelserne for små virksomheder og rapporteringspligten for større virksomheder. Den fulde tekst kan konsulteres via den officielle kilde nederst i denne artikel.
Hvem der gerne vil gå videre, kan nu kontrollere, om egen virksomhed falder ind under den store eller lille kategori, allerede begynde at holde styr på, hvad der sker med usold lagerbeholdning, og følge Den Europæiske Kommissions meddelelser om tøj og tekstiler for at være orienteret i tide om den faktiske ikrafttrædelsesdato.
Hvad dette er baseret på
Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi henviser for hver påstand; du behøver ikke tro på os.
Hvad du konkret skal gøre
ESPR indeholder regler, der begrænser destruktion af usolgte forbrugsvarer. For tøj og tekstiler er dette en af de dele af forordningen, der står uafhængigt af det digitale produktpas, men stammer fra den samme lov og rammer de samme virksomheder. Artikler 23 til 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781 (ESPR) regulerer dette. Kort sagt: destruktion af usolgt tøj bliver underlagt regler, og for visse virksomheder kommer der en forpligtelse til at offentliggøre, hvor meget usolgt produkt der bliver kasseret og hvorfor.
Hvad der forventes af dig
Offentliggørelse af destruerede usolgte produkter
Virksomheder, der falder ind under forordningen, får en forpligtelse til at publicere oplysninger om mængden af usolgte forbrugsvarer, som de destruerer, herunder grundene hertil. For en tøjvirksomhed med ti til hundrede medarbeidere betyder det, at administrationen omkring returneringer, overskud og nedskrevne lagerbeholdninger ikke længere er en intern sag, der kun tæller for regnskabsføringen. Hvad der destrueres, i hvilken mængde og hvorfor, skal kunne dokumenteres. Det kræver en registrering, som i øjeblikket hos mange virksomheder ikke eksisterer i denne form.
Muligt forbud mod destruktion for bestemte produktgrupper
Forordningen giver grundlag for at indføre et direkte forbud mod destruktion af usolgte produkter for specifikke produktgrupper. Om og hvornår dette konkret bliver gennemført for tøj og tekstiler, er fastlagt i en gennemførelsesretlig akt, der fastsættes for hver produktgruppe. For en virksomhed betyder det, at destruktion af usolgt tøj ikke er direkte forbudt i øjeblikket, men at det retlige grundlag allerede er til stede for at kunne regulere det pr. kategori. Det er en anden situation end ved produktpasset, hvor der stadig ventes på en delegeret retlig akt med en tidsplan; her drejer det sig om en struktur, der allerede findes i basisforordningen og videreudvikles for hver produktgruppe.
Undtagelser og tærskelværdier efter virksomhedsstørrelse
Forpligtelserne vedrørende offentliggørelse gælder ikke automatisk for alle virksomheder. Forordningen har undtagelser, blandt andet knyttet til virksomhedsstørrelse. For en tøjvirksomhed af denne størrelse er det således relevant at afgøre, om den egne virksomhed falder under den tærskelværdi, der er angivet i forordningen, eller om rapporteringspligten gælder. Denne skelnen virker ikke af sig selv i praksis; det kræver en egen vurdering på grundlag af forordningens tekst.
Hvor det går galt i praksis
En første situation, der ofte forekommer: overskud og returneringer, der bliver bortskaffet via en ekstern part, uden at virksomheden selv holder øje med, hvad der sker med varerne. Hvis bortskaffelse faktisk er det samme som destruktion, forsvinder oplysningerne herom fra virksomhedens syn, mens forpligtelsen til offentliggørelse påhviler virksomheden selv og ikke den eksterne part.
En anden situation: sæsonbestemte kollektioner, der på sæsonens slutning bliver nedskrevet og destrueret i store mængder, uden at grunden bliver dokumenteret pr. partie. Uden registrering af grunden — kvalitetsproblem, overproduktion, returskade — mangler der senere den dokumentation, der er nødvendig for at rapportere.
En tredje situation: virksomheder, der går ud fra, at reglerne kun gælder for det år, hvor de bliver indført, og ikke for lager, som allerede er produceret eller købt tidligere. Hvad der skal gøres med eksisterende lager, på det tidspunkt hvor nye regler træder i kraft, er et spørgsmål, der behandles særskilt på siden om hvad jeg gør med tøj- og tekstillager, som allerede er til stede, når reglerne træder i kraft; destruktion af gammelt lager falder ikke uden for synsfeltet blot fordi det lager fandtes før reglerne.
En fjerde situation: forvirring mellem produktpasset og reglerne om ødelæggelse, som om de var to sider af den samme forpligtelse. De kommer fra samme forordning, men forpligtelserne er uafhængige af hinanden. En virksomhed kan blive omfattet af den ene forpligtelse uden at den anden endnu er gældende, og omvendt.
En femte situation: virksomheder, der tror, at en grossist eller importør registrerer ødelæggelsesdataene, mens ansvaret herfor påhviler den part, som forordningen udpeger, og det er ikke automatisk den part, som fysisk ødelægger varerne.
Det du kan dokumentere
- En oversigt over, hvilken lagerbeholdning der er afskrevet og ødelægt i et regnskabsår, pr. sending, med dato og antal stykker.
- Årsagen til ødelæggelse pr. sending: kvalitetsproblem, returskaade, slutningen på en kollektions levetid, overproduktion eller anden årsag.
- Bortskaffelsesruten: hvilken part der faktisk udfører ødelæggelsen, og hvilke aftaler der er indgået herom.
- En vurdering af virksomhedens egen størrelse i forhold til tærsklerne i forordningen, med den dato, hvor denne vurdering blev foretaget — tærskler og definitioner kan ændre sig, så en engangs vurdering er ikke et vedvarende faktum.
- Korrespondance med leverandører og logistikpartnere om, hvem der registrerer hvilke data ved returvarer og overskud.
For virksomheder, der allerede nu ønsker at kontrollere, hvad der praktisk skal gøres, før en produktgruppespecifik regel er endelig, findes der en oversigt på siden hvad jeg kan gøre nu, mens reglerne ikke endnu er endelige. Og fordi en tilsynsmyndighed under en kontrol ikke kun vil anmode om produktpasset, men også om dokumentationen for bortskaffet lagerbeholdning, er det nyttigt at vide på forhånd, hvilke spørgsmål der kan opstå; disse er beskrevet på siden hvad en tilsynsmyndighed spørger om under en kontrol på tøj og tekstil.
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Hvis du er i tvivl om din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad os det vide — rettelser får prioritet.