får mit tøj en bæredygtighedsscore i det digitale produktpas

Ingen fast bæredygtighedsscore endnu, men bæredygtighedsdata

En klassisk score som den, du kender fra energimærker — et bogstav fra A til G på emballagen — er ikke fastsat for det digitale produktpaspoort for tekstiler. Det, der derimod er fastsat: ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) forpligter til, at en række bæredygtighedsdata om produktet kommer i pasjourtet, såsom fibersammensætning, oprindelse, genbrugsmateriale og oplysninger om reparation og pleje. Om disse data nogensinde opsummeres til én score, bogstav eller tal, er endnu ikke fastsat i forordningen selv. Denne detalje skal udfyldes yderligere, pr. produktgruppe, i særskilte delegerede forordninger.

For beklædning og tekstiler, ikke automatisk for hver enkelt oplysning

ESPR er en rammeverordning: den gælder i princippet for næsten alle fysiske produkter, der kommer på EU-markedet, og tekstiler og beklædning står på listen over produktgrupper, der først skal have behandling. Men rammeverordningen selv foreskriver ingen scoringssystem — denne bemyndigelse ligger hos de delegerede handlinger pr. produktgruppe, som fastlægger konkrete præstations- og informationskrav. For tekstiler er denne specifikke udformning ikke til stede endnu. Det betyder, at spørgsmålet "får beklædning en score" nu ikke kan besvares med ja eller nej: svaret ligger i lovgivning, der stadig skal skrives. Hvad der allerede er fastsat, er, at der skal fastlægges data — ikke i hvilken opsummeret form disse eventuelt præsenteres for forbrugeren. Denne sondring er relevant for dem, der allerede forbereder et paspoort: dataindsamlingen kan starte, en eventuel scoreberegning kan ikke.

Fastsat i en delegeret handeling, der endnu ikke er offentliggjort

Der er ingen dato for en bæredygtighedsscore i tekstilpasjourtet, simpelthen fordi reglen, der skulle handle om dette, endnu ikke eksisterer. ESPR selv (artikler 5 til og med 7) giver Europa-Kommissionen bemyndigelsen til at fastlægge økologiske designkrav og informationskrav pr. produktgruppe via delegerede handlinger. For beklædning og tekstiler forventes en delegeret handeling i 2027, med foranstilling for beklædning, der består af tachtig procent eller mere af tekstilfibrer. Så længe denne handeling ikke er offentliggjort, er det ukendt, om den indeholder en score, og hvordan den så ser ud. Så snart handlingen offentliggøres, og der er klarhed om en eventuel score, bliver det suppleret her.

Hvad man skal gøre, mens scorespørgsmålet står åbent

Den praktiske rækkefølge er: begynd med de data, der allerede er fastsat, og vent ikke på scorespørgsmålet for at komme i gang. For det første er det fornuftigt at foretage en opgørelse over, hvilke data om produktet, der allerede er kendt, eller som let kan indhentes hos leverandører — tænk på fibersammensætning, andel af genbrugsmateriale, anvendte kemiske behandlinger og reparationsmuligheder. En oversigt over hvilke data, der kommer ind i produktpasset for tekstiler og beklædning viser, hvad der i de fleste tilfælde allerede bliver påkrævet, uafhængigt af en eventuel score. Derefter er det praktisk at fastlægge, hvordan disse data registreres og måles, da en score — hvis den kommer — sandsynligvis vil blive beregnet på baggrund af præcis disse underliggende data. Den, der allerede nu fastlægger, hvordan andelen af genbrugsfibrer dokumenteres, eller hvordan fibersammensætningen bestemmes, bygger dermed også grundlaget for en fremtidig score, uden at der nu allerede satses på en specifik beregningsmetode. Endelig er det klogt at tage hensyn til, hvem der senere får adgang til disse data — en score bliver nemlig ikke automatisk vist til alle, og spørgsmålet om, hvilken part der får hvilken detalje at se, spiller også en rolle her.

Konkret betyder dette for dem, der nu forbereder en kollektion: gå ud fra de data, der allerede med sikkerhed bliver spurgt efter, byg et dossier omkring det, der kan holde i ti år, og betragt en score som noget, der måske kommer oveni — ikke som noget, hvis fravær nu allerede er grund til at vente med det øvrige.

Hvor det står: artikel 10 og artiklerne 5 til og med 7

Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver kravene til det digitale produktpas i almindelig forstand: hvilke data det skal indeholde, hvordan de skal være tilgængelige, og hvilke tekniske krav passet skal opfylde. Denne artikel nævner intet scoringssystem. Artiklerne 5 til og med 7 i samme forordning regulerer Den Europæiske Kommissions beføjelse til ved hjælp af delegerede retsakter at fastsætte særlige krav til økologisk design, præstations- og informationskrav for hver produktgruppe. En bæredygtighedsscore ville, hvis den kommer, skulle indarbejdes i denne produktspecifikke lovgivning — ikke i selve rammeforordningen. Fordi den delegerede retsakt for tekstil endnu ikke er offentliggjort, er der på nuværende tidspunkt ingen artikel at pege på, som foreskriver eller udelukker en score for beklædning.

Enhver, der nu allerede begynder på udarbejdelsen af et pas, gør klogt i at rette dataindsamlingen mod det, som allerede er fastslået, og at markere scorespørgsmålet som et åbent punkt, som senere — så snart den delegerede retsakt for tekstil er offentliggjort — skal suppleres.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi henviser for hver påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR bygger det digitale produktpas op omkring faktiske, kontrollerbare data: fibersammensætning, kemiske behandlinger, oprindelse, reparationsmuligheder. En score, der samler alle disse elementer til ét tal eller bogstav, er noget andet end en samling løse datapunkter, og der er endnu ingen udarbejdet ramme specifikt for tekstil offentliggjort på det område. Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver, hvad passet skal indeholde, og hvordan det skal være tilgængeligt, men en obligatorisk bæredygtighedsscore er ikke opstillet som sådan der. Artiklerne 5 til og med 7 i ESPR handler om de økologiske designkrav og præstations- og informationskrav, der udarbejdes for hver produktgruppe — for tekstil sker det via en særskilt delegeret retsakt, som endnu ikke foreligger. Hvad der derimod kan udledes, er hvilken retning virksomheder kan forvente.

Indsamle data, der kunne være til grundlag for en score

Selv uden en fastlagt scoringsmetode er det praktisk at have de underliggende data i orden. Fibersammensætning, andel af genbrugsmateriale og kemiske behandlinger er hver især elementer, som i lignende scoringssystemer andetsteds (såsom eksisterende frivillige bæredygtighedsmærkninger) allerede spiller en rolle. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det, at den grundlæggende administration, som alligevel er nødvendig for passet — se which data are included in the product passport for clothing and textiles — samtidig også lægger grundlaget for en eventuel fremtidig score. Der er ingen særskilt øvelse nødvendig, så længe kildedataene er korrekte og sporbare.

Skelne mellem obligatoriske data og frivillige påstande

Nogle mærker fører allerede deres egen bæredygtighedsscore eller -mærke, uafhængigt af det lovpligtige pas. Dette skel er relevant for driftsledelsen: data, som ESPR fastsætter som obligatorisk, skal opfylde kravene i artikel 10, mens en egen score er en frivillig tilføjelse, som ikke falder under de samme regler, men kan falde under anden lovgivning (såsom reklame- og vildledningsregler, som ikke behandles her). En virksomhed, der allerede arbejder med en egen score, gør klogt i at dokumentere disse to datastrømme adskilt, således at det ved en eventuel senere udvidelse af passet er klart, hvilke data, der allerede opfylder det lovpligtige krav, og hvilke der ikke gør.

Tage hensyn til ESPR's trindelte tilgang

ESPR'en arbejder med produktgruppespecifikke delegerede handlinger. For tekstiler er forventningen, at beklædning med en høj andel tekstilfibrer er først på programmet. Det betyder, at eventuelle scoringskrav, hvis de kommer, sandsynligvis ikke gælder hele sortimentet på én gang, men bliver introduceret trinvist. For en virksomhed med et blandet sortiment — for eksempel beklædning ved siden af accessorier eller indretningtekstiler — er det praktisk allerede nu at kortlægge, hvilke produktkategorier der kunne falde under den første fase, så et fremtidigt scoringskrav ikke rammer hele porteføljen på én gang, men kan håndteres gradvist.

Hvor det går galt i praksis

Et tilbagevendende punkt er, at virksomheder på eget initiativ allerede sætter en score eller "bæredygtighedsrapportciffer" på deres beklædning uden, at de underliggende data er dokumenteret lige så godt som de obligatoriske pasportdata. Når det lovpligtige scoringskrav kommer, viser det sig, at den egen tilgang ikke passer, og arbejdet skal laves forfra.

En anden situation: mærker, der antager, at "højere andel genbrugsmateriale" automatisk betyder en bedre score, og allerede implementerer denne antagelse i markedsføringsmateriale. Uden fastlagt metode kan det ikke siges, hvor tungt det element vil veje, og forhastede påstande kan være i strid med andre regler om vildledende bæredygtighedspåstande.

Det sker også, at virksomheder venter med at registrere kemiske behandlinger, fordi "det bliver først relevant, når scoren kommer". Men pligten til at anmelde kemiske behandlinger står uafhængigt af en eventuel score og følger af de generelle pasporthkrav — se hvilke kemiske behandlinger skal jeg anmelde. Virksomheder, der venter med dette, halter bagefter det juridisk bindende basiskrav, uafhængigt af hvad der sker med en score.

En fjerde faldgrube: ideen om, at en score, hvis den kommer, fastsættes én gang og derefter ikke ændres. Bæredygtighedsdata som fibersammensætning eller reparationsmuligheder kan ændre sig pr. kollektion eller produktionsbatch, og spørgsmålet om, hvor ofte pasportdata skal opdateres — behandlet på how often must I update the data in the product passport — vil spille lige sådan ind med en fremtidig score.

Endelig: virksomheder, der vil basere en score på interne vurderinger i stedet for på en anerkendt måleometode. Når der kommer en officiel metode, vil denne sandsynligvis være i overensstemmelse med den måde, hvorpå andre pasportværdier allerede skal måles, som beskrevet på according to which method should I measure the values for the passport. Interne, ikke-understøttede vurderinger er normalt ikke i overensstemmelse med denne.

Det du kan dokumentere

Et overblik over, hvilke bæredygtighedsdata allerede indsamles til pasportet (fibersammensætning, genbrugsmateriale-andel, kemiske behandlinger) og hvor disse er gemt.
En klart adskilt administration mellem lovpligtigt pasportdata og eventuelle egne, frivillige bæredygtighedspåstande eller -mærker.
Dokumentation af kilden og måleometoden bag hvert stykke data, der potentielt kan indgå i en fremtidig score, så sporbarheden er på plads, når en officiel metode fastsættes.
En kategorisering af eget produktsortiment efter sandsynligheden for, at en produktgruppe falder under den første fase af ESPR-tekstilreglerne, så prioriteterne kan sættes.
En procedure til regelmæssigt at opdatere pasportdata, også selvom der endnu ikke er et scoringskrav — dette tilslutter sig det bredere spørgsmål om datakurrethed.
Interne aftaler om kommunikation: hvilke bæredygtighedspåstande, der kan og ikke kan gives videre, så længe der ikke er fastsat en officiel scoremetode.

Når Europa-Kommissionen offentliggør en delegeret handling for tekstiler med en konkret scoremetode, opdateres den på denne side.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Hvis du er i tvivl om din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på grundlag af kilderne ovenfor, kontrolleret af en menneske den 5. september 2026. Stemmer der noget ikke? Lad os det vide — rettelser får prioritet.