Mit produkt har brug for flere produktpasporter — hvordan fungerer det sammen?

Ét pas pr. produktgruppe, koblet efter behov

Et produkt får som regel ét digitalt produktpas pr. produktgruppe, som en delegeret retsakt gælder for; når et produkt samtidigt falder ind under flere ordninger, er udgangspunktet i ESPR, at disse pas kobbes til hinanden via unikke identifikationskoder i stedet for, at de samme oplysninger registreres to gange. Artikel 9 i ESPR (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1781) regulerer det digitale produktpas' generelle opbygning og tager hensyn til situationen, hvor et produkt allerede kan være underlagt andre informationspligter i henhold til EU-retten. Artikel 12 foreskriver unikke identifikationskoder for produktet, markedsaktøren og virksomheden, og disse koder danner koblingspunktet mellem forskellige registreringer. For tøj og tekstiler betyder det, at et simpelt beklædningsgenstand, der udelukkende består af tekstilfibrer, forventes at kunne nøjes med ét pas. Et sammensat produkt — for eksempel med en del, der ikke betegnes som tekstil og falder ind under en anden delegeret retsakt — kan i stedet have at gøre med flere, indbyrdes koblede pas.

Særligt relevant ved sammensatte produkter

Denne situation opstår i praksis især ved produkter, der består af flere, separat regulerede dele: tænk på et beklædningsgenstand med en teknisk eller elektronisk del, eller på et produkt, der salgsmæssigt sælges som ét hele, men består af flere adskilte varer. Det handler ikke om det almindelige tilfælde, hvor et mærke samler data fra flere leverandører (stof, knapper, luk) til ét pas for ét beklædningsgenstand — det er normal dataindsamling til ét pas, ikke et spørgsmål om flere pas. Denne tekst handler heller ikke om, hvilke data, der skal være i passet; det fastlægges pr. produktgruppe i den delegerede retsakt. For langt størstedelen af tøj og tekstilprodukter, der består af tachti procent eller mere tekstilfibre og ellers ikke indeholder nogen separat reguleret del, er udgangspunktet ét pas, ikke flere.

Ingen fast dato endnu, heller ikke for kombinationen

Hvornår pligten til et digitalt produktpas for tøj træder i kraft, står endnu ikke fast. Europa-Kommissionens arbejdsplan for 2025-2030 nævner en delegeret retsakt for tekstiler, med tøj på tachti procent eller mere tekstilfibre som første kategori, forventet i 2027. For et produkt, der falder ind under flere produktgrupper eller ordninger, gælder det, at timingen kan variere pr. del: hver delegeret retsakt har sin egen dato for ikrafttræden og anvendelse. Det betyder, at tekstildelen af et sammensat produkt kan blive obligatorisk på et andet tidspunkt end en anden del. Indtil en delegeret retsakt er vedtaget og offentliggjort, gælder der for ingen af delene nogen pligt til et digitalt produktpas på grundlag af ESPR. Når en tekst er offentliggjort, opdateres datoen her.

Hvad du skal gøre: kortlæg dele og ordninger

Hvis en virksomhed bringer et produkt med flere komponenter på markedet, kan oversigten bygges op i denne rækkefølge. Først: hvilke komponenter indeholder produktet, og hvilke af disse er rent tekstil, og hvilke ikke. Dernæst: findes der allerede en separat informations- eller registreringspligt for en ikke-tekstilkomponent kendt fra anden lovgivning, og i så fald sker identifikationen på en tilsvarende måde. Derefter: sikrer, at dine egne virksomhedsdata (markedsaktør, etablering, produktmodel) registreres entydigt og konsekvent, så de senere problemfrit kan fungere som en unik identifikationskode i betydningen af artikel 12 — denne entydighed er netop det, der gør sammenkoblingen mellem pasporter mulig. For tekstilkomponenten gælder desuden den almindelige vej: data fra producent eller importør indsamles, pasportet sammensættes og hostes i ti år, med en QR-databærer som adgang. For en eventuel anden komponent af samme produkt, der falder under en anden forordning, ligger ansvaret og udformningen uden for tekstilpasportet — det sammenkobbles via den egne identifikationskode, ikke overtaget.

Grundlag: artikel 9 og artikel 12 ESPR

At et produkt kan have flere pasporter, og at sammenkoblingen i stedet for dobbelt registrering er udgangspunktet, følger af den generelle udformning af det digitale produktpasport i artikel 9 i ESPR (Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1781), som tager højde for eksisterende eller parallelle informationspligter fra anden EU-lovgivning. Sammenkobling i sig selv foregår via de unikke identifikationskoder for produkt, markedsaktør og etablering fra artikel 12 i samme forordning. Begge artikler regulerer rammen; den konkrete udformning pr. produktgruppe — herunder eventuelle særlige regler om kombination ved sammensatte produkter — følger af den endnu ikke offentliggjorte delegerede handling for tekstil og kleding.

Hvis du allerede bringer et sammensat produkt på markedet eller forbereder det, kan det være klogest at begynde med at kortlægge komponenterne og den lovgivning, der muligvis allerede findes for disse, og så indrettede din egen virksomheds- og produktregistrering så entydigt som muligt. For produktets tekstilkomponent er det foreløbig tilstrækkeligt at følge, hvornår den delegerede handling for kleding offentliggøres; denne offentliggørelse fastlægger både datoen og de præcise regler om eventuel sammenkoblingen med andre pasporter.

Hvad dette er baseret på

Selve forordningen findes på EUR-Lex. Vi henviser for hver påstand; du behøver ikke tro på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Et klædingsstykke kan være omfattet af flere regler samtidigt. En jakke med et integreret elektronisk varmeelement, en rygsæk med en indbygget powerbank eller en sko med en chip til autentificering: det er alle produkter, hvor tekstilregler og andre produktregler kan gælde samtidigt. ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) er en rammeverordening: artikel 9 forpligter til et digitalt produktpas, men det præcise indhold og tidspunktet for gennemførelsen fastsættes separat for hver produktkategori i delegerede retsakter. Det betyder, at et produkt med flere anvendelser teoretisk kan være omfattet af den delegerede retsakt for tekstiler og samtidig af den for en anden produktkategori, hvis begge erklæres for at være gældende.

Kontrollere, om ét produkt er omfattet af mere end én regel

For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder dette især: det er ikke automatisk sådan, at "klæder" svarer til "ét paskrav". For produkter, der indeholder en elektronisk, elektrisk eller anden funktionel komponent, som selv også er omfattet af ESPR-regelgivningen, er det værd at kontrollere, om der gælder mere end ét sæt krav. Det kræver, at man gennemgår produktdosseret pr. artikelgruppe, ikke kun baseret på betegnelsen "tekstil", men baseret på produktets faktiske sammensætning og funktion.

Én entydig identifikationskode pr. produkt, også ved flere pas

Artikel 12 i ESPR foreskriver en entydig identifikationskode pr. produkt. Hvis et produkt er omfattet af to regelgivninger, opstår spørgsmålet om, hvordan denne identifikation forholder sig til eventuelle separate pas. Forordningen går ud fra ét digitalt produktpas pr. produkt, knyttet til denne entydige kode — ikke to separate pas, der eksisterer ved siden af hinanden for det samme fysiske artikel. Hvordan denne identifikationskode praktisk sættes op, er beskrevet på siden om hvordan jeg giver hvert produkt en entydig identifikationskode.

Én datakilde, også hvis oplysningerne kommer fra flere kilder

Selv hvis oplysningerne i passet kommer fra forskellige regelgivningsrammer — for eksempel tekstiloplysninger fra beklædningsfabrikanten og oplysninger om en elektronisk komponent fra en anden leverandør — er udgangspunktet, at der er ét adgangspunkt på produktet. Hvordan QR-koden kommer på klædningsstykket, og hvad der praktisk er involveret heri, er forklaret på siden om hvordan QR-koden for produktpasset kommer på mit tøj og tekstiler.

Koordinere hvem der leverer hvilket datasæt

For et produkt, der indeholder komponenter fra forskellige leverandører, opstår det praktiske spørgsmål, hvem der leverer hvilket oplysning, og hvem der er ansvarlig for rigtigheden af hvilken del. Det er ikke et spørgsmål, som forordningen regulerer i detaljer for hver tænkelig produktkombination; det er en aftale, der kan indgås mellem parterne i kæden forud for den delegerede retsakt, der skal gælde for den pågældende produktkategori.

Hvor det går galt i praksis

En første situation: en virksomhed går ud fra, at "tekstil" og "elektronik" er adskilte verdener, og behandler et produkt med en integreret elektronisk komponent rent som et klædningsstykke. Så snart den delegerede retsakt for denne anden produktkategori træder i kraft, viser det sig, at produktet også er omfattet heraf, mens pasprocessen ikke var indrettet dertil.

En anden situation: der bliver ved et uheld oprettet to separate pas for ét fysisk produkt, fordi to afdelinger — eller to leverandører i kæden — uafhængigt af hinanden lader et pas udarbejde. Det resulterer i to entydige identifikationskoder for det, der er én artikel, med forvirring hos både sælgeren og en eventuel tilsynsførende til følge.

En tredje situation: QR-koden på produktet peger på et pas, der kun indeholder tekstildata, mens en integreret komponent har brug for egne pasdata, som ikke er knyttet til den pågældende datadragerbærer nogen steder. Forbrugeren, der scanner koden, får dermed et ufuldstændigt billede af produktet.

En fjerde situation: ved et sammensat produkt er tekstildataene og dataene om den anden komponent leveret på forskellige tidspunkter, uden at det er dokumenteret, hvem der har leveret hvilken del, og hvem der kan holdes ansvarlig derfor. Hvis der senere skal foretages en rettelse, kan det ikke længere påvises, hvem der har leveret de pågældende data.

En femte situation: virksomheden tror, at problemet "bliver løst senere, når forordningen kommer", og etablerer ikke internt nogen struktur til at genkende sammensatte produkter. I det øjeblik, forordningen faktisk kommer, skal der alligevel søges med tilbagevirkende kraft gennem den eksisterende kollektion.

Det du kan dokumentere

En oversigt over produkter i kollektionen, der indeholder en ikke-tekstil komponent med en mulig egen pasplikt, således at denne gruppe kan følges særskilt.
En intern aftale om, hvem der er ansvarlig for hvilken del af dataene ved et sammensat produkt – tøjfabrikanten for tekstilet, leverandøren for den anden komponent.
En dokumenteret arbejdsprocedure for tildeling af den unikke identifikationskode pr. fysisk produkt, så der ikke ved et uheld dannes to koder for én artikel; se vejledningen ved tildeling af en unik identifikationskode til hvert produkt.
Dokumentation for, hvordan produktpasset er struktureret, når dataene kommer fra flere kilder, inkl. dato og version for levering pr. komponent.
En dokumenteret aftale om tilknytningen til eget ERP- eller lagersystem, således at sammensatte produkter der er registreret som sådan; se siden om tilknytning af produktpasset til eget system.
En procedure for korrektion af data i et allerede offentliggjort pas, hvis det viser sig, at en komponent ved en fejl ikke er inddraget; se siden om ret fejl i et offentliggjort produktpas.

Så snart den delegerede handling for beklædning med firs procent eller mere tekstilfibre er offentliggjort, og så snart det bliver klart, hvordan andre produktgrupper forholder sig hertil ved sammensatte artikler, opdateres denne side med de konkrete regler, der då gælder.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Hvis du er i tvivl om din egen situation, skal du konsultere en jurist eller den kompetente tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI baseret på kilderne ovenfor, kontrolleret af mennesker den 2026-08-22. Stemmer der noget ikke? Lad os det vide — rettelser får prioritet.