Hvordan kommer QR-koden til produktpasset på mit tøj og tekstiler?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Databæreren kommer fysisk på produktet eller emballagen

Artikel 11 i ESPR (forordning (EU) 2024/1781) foreskriver, at det digitale produktpasportcertifikat skal tilgås via en databærer — i praksis en QR-kode — som anbringes på selve produktet, på emballagen eller på et vedlagt dokument. For tøj og tekstiler er et trykt eller vævet mærkat med QR-kode mest praktisk, sammenligneligt med det eksisterende vasketøjsmærkat. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det en tilpasning af produktionsprocessen: mærkatfabrikanten eller konfektionsnaaleren skal have koden, før tøjet forlader fabrikken. Det kræver koordinering med fabrikanten eller, ved private label, med konfektionspartneren, der anbringer mærkaterne.

Koden skal føre til et fungerende pasportcertifikat, for hvert unikt produkt

QR-koden er ikke dekoration — den skal faktisk dirigere til det produktpasportcertifikat, der hører til det specifikke produkt. Det forudsætter, at hvert produkt (eller hver produktvariant) allerede har sin egen identifikationskode; hvordan det præcist oprettes, er beskrevet på siden om hvordan hvert produkt får en unik identifikationskode. For et brand med flere størrelser og farver pr. model er det mere end en teknisk detalje: det afgør, om der kommer én QR-kode pr. model eller én pr. variant, noget som er nærmere udarbejdet på siden om eller hver størrelse og farve får sit eget produktpasportcertifikat.

Databæreren skal forblive holdbart læsbar

Artikel 11 kræver, at databæreren og informationen i den forbliver tilgængelig i det tidsrum, hvor det er relevant for produktet. For tekstiler betyder det, at et trykt mærkat ikke må falme, løsne eller blive ulæseligt ved vaskning og brug. Virksomheder, der arbejder med tekstilleverandører, gør praktisk ved valget af mærkat at tage hensyn til vaskemodstandsevne og slidstyrke — det berører, hvor længe et pasportcertifikat skal være tilgængeligt, et spørgsmål, der behandles særskilt på siden om hvor længe et produktpasportcertifikat skal være tilgængeligt.

Etiketten og QR-koden må ikke vildlede

Artikel 16 og artikel 17 i ESPR omhandler etiketter i bredere forstand og forbuddet mod forfalsket eller villedende etikettering. For et tøjbrand betyder det, at QR-koden for produktpasportcertifikatet ikke må forveksles med andre koder på produktet — for eksempel en marketingkode, en rabataktion eller et eget kvalitetsmærke. Hvor der forekommer flere QR-koder på ét tøjstykke, er skelnen mellem disse koder praktisk relevant, især for produkter, der foruden tekstilpasportcertifikatet også falder ind under anden regulering; det berører emnet hvordan flere produktpasportcertifikater for ét produkt fungerer sammen.

Den underliggende struktur følger ofte en standard

Artikel 11 giver plads til tekniske standarder, hvormed databæreren udformes. I praksis er eksisterende GS1-standarder hyppigt anvendt til produktidentifikation og QR-koder, også brugt i andre sektorer til sporbarhed. Hvad det betyder for produktpasportcertifikatet, og om det er obligatorisk, er udarbejdet på siden om hvad GS1 Digital Link er, og om det er nødvendigt for produktpasportcertifikatet.

Hvor det går galt i praksis

QR-koden bestilles uafhængigt af produktionsprocessen. Et brand får mærkaterne trykt hos en specialiseret leverandør, men koblingen mellem QR-kode og produktdata etableres først efter produktionen. Konsekvensen: kasser med tøj, hvor ingen længere præcist ved, hvilken kode der hører til hvilken variant.

Én QR-kode for en helt kollektion. For at spare omkostninger sættes én generisk kode på alle skjorter på en linje, uden skelnen mellem størrelser eller farver. Så snart pasportcertifikatet pr. variant skal vise andre data (for eksempel en anden fiberprocentdel pr. farveudgave), fungerer det ikke længere.

Mærkatet falmer eller går i stykker ved vaskning. Ved billige trykte mærkater bliver QR-koden ulæselig efter få vaskninger. Dette er især en risiko ved direkte tryk på stof i stedet for et separat vævet eller lamineret mærkat.

Forvirring mellem marketing-QR og pas-QR. Nogle mærker placerer på det samme mærkat en QR-kode til en webbutiks-side eller loyalitetsprogram ved siden af koden til produktpasset. Uden klar skelnen ved forbrugeren — og tilsynsmyndighederne — ikke, hvilken kode der har hvilken funktion.

Ingen plan for, hvad der sker ved skift af importør eller mærke. Tøj sælges nogle gange videre gennem flere led eller relanceres under et andet mærkat. Hvis QR-koden derefter stadig peger på passet for den oprindelige indehaver, opstår der uklarhed om, hvem der er ansvarlig — en situation som vedrører spørgsmålet om, hvad der sker med passet, når en virksomhed ophører eller skifter ejer, som er udarbejdet på siden om hvad der sker med produktpasset, når en virksomhed ophører.

Det du kan dokumentere

• Et overblik over, hvilken leverandør eller konfektionspartner der er ansvarlig for at anbringe mærkatet med QR-kode, pr. produktlinje eller kollektion.
• Den tekniske specifikation af mærkatet: materiale, trykkemetode og vaskebestandighed, afstemt med mærkatleverandøren.
• Koblingen mellem unik produktidentifikationskode og QR-kode, dokumenteret pr. model, størrelse og farve.
• En testprocedure, som før forsendelse kontrollerer, at QR-koden faktisk fører til det rigtige, aktuelle pas.
• Aftaler med importører eller videresælgende parter om, hvem der administrerer QR-koden og det underliggende pas, når et produkt skifter ejer.
• En intern protokol for det tilfælde, at en fejl i et publiceret pas opdages, efter at QR-koden allerede er anbragt på produktet; hvordan denne proces udfolder sig, er beskrevet på siden om ændring af et publiceret produktpas.