Skal jeg dokumentere mikrofiberafgivelsen fra mit tekstil?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Krav til økologisk design kan også omfatte mikrofiber-frigivelse

ESPR arbejder med delegerede handlinger pr. produktgruppe: selve forordningen (artikler 5 til og med 7 i forordning (EU) 2024/1781) giver rammen for præstations- og informationskrav, og udformningen for tøj og tekstiler følger i en særskilt afgørelse. Mikrofiber-frigivelse — frigivelsen af små fiberstykker under vask og brug — er et af de emner, der passer inden for denne ramme, fordi det direkte påvirker miljøpåvirkningen af et tekstilprodukt under brugsfasen. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder det især: at være opmærksom på, hvad den produktgruppespecifikke handeling for tøj til sidst regulerer, og ikke at handle forhåndsvisende på en forpligtelse, der endnu ikke eksisterer. I øjeblikket er det ikke fastslået, om, og på hvilken måde, mikrofiber-frigivelse bliver et obligatorisk informations- eller præstationselement i passet.

Hvis der kommer et krav, skal der følge en målemetode med

Artikel 39 i ESPR fastslår, at krav skal understøttes af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare test-, måle- eller beregningsmetoder. Det gælder lige så meget for mikrofiber-frigivelse som for eksempelvis fibersammensætning: en virksomhed kan ikke selv bestemme, hvordan frigivelsen fastslås, men følger den metode, der angives i den gældende handeling eller underliggende norm. Praktisk betyder det, at et tøjmærke eller importør er klogt på at følge, via hvilken laboratoriemetode der måles, så snart det bliver kendt, i stedet for nu allerede at sætte et eget testprotokol op. Mere om, hvordan det for værdier i passet generelt fungerer, står på siden om metoden til måling af værdier for passet.

At registrere det er foreløbig især et spørgsmål om at bevare oprindelse og proces

Så længe der ikke er et fastslået krav om at måle eller rapportere mikrofiber-frigivelse, er der heller ingen lovkrav om at medtage data herom i passet. Hvad der er praktisk: hvis en producent eller tekstilleverandør allerede leverer data om fibersammensætning, finish eller coatings, er det værdifuldt at vide, hvor disse data kommer fra, og hvordan de er blevet fastslået. Det passer sammen med, hvad der alligevel allerede er relevant for passet, som beskrevet på siden om hvordan fibersammensætningen fastlægges. En virksomhed, der har denne grundlag i orden, står bedre til, når mikrofiber-frigivelse bliver et konkret krav.

Hvor det går galt i praksis

At handle forhåndsvisende på en norm, der endnu ikke eksisterer. Nogle virksomheder får allerede nu testrapporter over mikrofiber-frigivelse udarbejdet i henhold til en metode, som de selv vælger, under forudsætningen af, at det senere automatisk bliver gyldigt. Hvis den endelige delegerede handeling angiver en anden metode, er denne testrapport ikke længere brugbar for passet.

Forvirring mellem syntetiske og naturlige fibre. Mikrofiber-frigivelse bliver ofte kun forbundet med polyester og andre syntetiske fibre, mens frigivelse af naturlige fibre (såsom bomuld) også er et diskussionsemne inden for den bredere tekstilpolitik. En virksomhed, der kun følger den syntetiske linje i samlingen, går muligvis glip af en del af billedet.

Ingen sondring mellem produkt og behandling. En coating, vaskbehandling eller imprægnering kan påvirke frigivelsesværdierne for et stof. Den, der ikke separat registrerer kemiske behandlinger, kan senere ikke længere spore, hvilken lot som har undergået hvilken behandling — selvom det muligvis bliver relevant. Se siden om herom indberetning af kemiske behandlinger.

Antagelse om, at leverandøren allerede klarer det. En importør, der køber tekstiler fra en fabrik uden for EU, forudsætter nogle gange, at leverandøren mikrofiber-data som standard medfølger. Så længe det ikke er et lovkrav, sker det normalt ikke af sig selv, og dataene mangler på det tidspunkt, hvor de er nødvendige.

Paspoort og vaskeetiket behandlet separat. Mikrofiber-frigivelse er tæt forbundet med vaseanvisninger: et produkt, der afgiver flere fibre ved højere temperatur eller længere vaskecyklus, kan have en sammenhæng hermed på vedligeholdelsesmærket. Virksomheder, der administrerer vasemærket og passet som to separate dokumenter, risikerer, at fremtidige krav på dette område ikke stemmer godt overens. Mere herom på siden om forholdet mellem vasemærket og produktpasset.

Det du kan dokumentere

• Oprindelse på garner og stoffer, herunder leverandøren og produktionslandet, således at ved en senere forespørgsel om mikrofiber-frigivelse hurtigt er klart, hvilken partie der har leveret hvilket materiale.
• Oversigt over anvendte kemiske og mekaniske behandlinger pr. produktlinje (beklædning, imprægnering, vasbehandling), således at en eventuel forbindelse mellem behandling og frigivelse senere kan etableres.
• Testrapporter, der allerede findes, også selvom disse ikke er udarbejdet efter en EU-metode — bevar dem med en note om den anvendte metode og laboratoriet, således at det senere kan vurderes, om de er anvendelige.
• Kontaktoplysninger og aftaler med leverandører om hvilke data de kan levere, såsnart dette bliver relevant, herunder eventuel testkapacitet, de allerede har.
• Et dossier pr. kollektion eller produktlinje med fibersammensætning og finiseringer, som grundstruktur, som nemt kan udvides med frigivelsesdata, så snart disse bliver obligatoriske.

Den, der allerede nu har en skabelon pr. produktlinje med fibersammensætning, behandling og leverandørdata, behøver ikke at starte forfra ved et nyt krav. For det bredere spørgsmål om, hvilke data der skal udgøre passet, er siden om hvilke data der kommer i produktpasset for kleding og tekstiler et godt udgangspunkt for at afstemme egne dossier efter.