Hvis du også sælger tøj eller tekstiler uden for Danmark, er der først og fremmest den trøstende besked, at det digitale produktpas er en europæisk forpligtelse: de grundlæggende regler gælder på samme måde i hele EU. Der er imidlertid punkter, hvor landene kan afvige, og det er netop de punkter, du drøfter med din softwareleverandør, før du vælger eller udvider et system.
Det handler især om tre ting: sproget, hvori oplysningerne vises over for forbrugeren, hvilken tilsynsmyndighed, der er kompetent i hvilket land, og om der ud over passet stadig består nationale krav, der er uafhængige heraf. Ingen af disse punkter ændrer kernen af selve passet, men de afgør, hvordan din softwareleverandør skal strukturere systemet, hvis dine artikler bringes på markedet i flere lande.
Hvad der forbliver ens, fordi EU regulerer det
Forordningen, der ligger til grund for det digitale produktpas, er en europæisk forordning. Det betyder, at kernen er ens overalt: hvilke oplysninger der høres til passet, at en QR-kode bruges som datadrager, og at passet skal være tilgængeligt i ti år. En medlemsstat kan ikke tilpasse eller skærpe denne kerne på egen foranledning. For teknikken og strukturen af passet gør det således i princippet ingen forskel, om en artikel sælges i Danmark, Tyskland eller Frankrig.
Den delegerede handling, der præciserer datakravene for tekstiler og beklædning, skal stadig offentliggøres; Kommissionens arbejdsplan nævner 2027, idet beklædning med tachtig procent eller mere tekstilfibre er den første kategori. Så længe denne handling ikke er til stede, er det stadig ikke definitivt fastslået, hvor detaljerede oplysningerne skal være. Hvad der allerede er offentliggjort, kan du læse via den officielle tekst; videnbanken sorteret efter emne angiver per tema, hvor det fremgår.
Hvor lande kan afvige
Selv inden for én europæisk forordning er der plads til national udformning. Sproget, hvori forbrugerinformationen vises, kan således variere afhængigt af det land, hvor produktet sælges – dette berører ikke passet som sådan, men godt måden, hvorpå det præsenteres over for slutkunden. Tilsynsmyndigheden, der i praksis fører tilsyn med overholdelsen, er også en national anligggende: hver medlemsstat udpeger sin egen markedsovervågningsmyndighed. Og nogle lande har længe haft egne etiketteringskrav, som forbliver ved siden af passet, for eksempel vedrørende tekstilbetegnelser eller specifikke advarsler.
Ingen af disse forskelle er spektakulær, men de er grunden til, at et softwaresystem, der kun er indrettet til det danske marked, ikke uden videre er egnet, når du også sælger andetsteds.
Hvad du spørger din softwareleverandør om
Hvis du også sælger i andre EU-lande, er det værd at fremlægge en række konkrete spørgsmål. Kan systemet vise de samme underliggende oplysninger på flere sprog afhængigt af bestemmelseslandet, uden at du skal indtaste oplysningerne dobbelt? Fastslås det, hvilke oplysninger, der er obligatoriske uanset sælgerlandet, og hvilke tillægninger, der er landespecifikke? Og hvordan gennemføres en ændring i regelgivningen – for eksempel en tilpasning fra en medlemsstats side af egne etiketteringskrav – i eksisterende pas, uden at du selv skal følge det op per artikel?
Også datastyring er et emne, der fortjener opmærksomhed i denne samtale: hvor oplysningerne hostes, og hvordan de sikres, er relevant for enhver virksomhed, men bliver vigtigere, når flere lande og således flere parter har behov for adgang. hvordan vi håndterer privatlivsbeskyttelse og data viser, hvilke valg der spiller en rolle her.
Hvad dette betyder for din kontrakt
Svarene på disse spørgsmål hører ikke kun hjemme i en samtale derhjemme, men også i de aftaler, du indgår med din softwareleverandør. Tænk på, hvem der er ansvarlig for at opdatere landespecifikke blokke, hvis lovgivningen ændres der, og hvor hurtigt det sker. En leverandør, der håndterer dette proaktivt, sparer dig arbejde, så snart du tilføjer et nyt land til dit afzetsmarked.
Vil du gøre op med dig selv, hvordan din nuværende situation forholder sig til, hvad der kan være forskelligt fra land til land, så giver den gratis quick-scan med et par korte spørgsmål en første indikation. For spørgsmål, der er noget mere specifikke end denne artikel, er der et oversigt over hyppigt stillede spørgsmål.
Hvad der endnu ikke er fastslået
Datoen for, hvornår forpligtelsen for tekstiler og beklædning faktisk træder i kraft, er endnu ikke fastsat. I Kommissionens arbejdsplan nævnes 2027 for den delegerede retsakt, med beklædning på firs procent eller mere tekstilfibere som første kategori; den faktiske ikrafttrædelsesdato for forpligtelsen følger efter. Så snart dette er offentliggjort, bliver det opdateret her. For oversættelsen til din egen situation, og især når det drejer sig om salg i flere lande på samme tid, er en jurist eller den relevante tilsynsmyndighed det rette kontaktpunkt.
Vil du først få et indtryk af, hvad der er relevant for dit firma, så foretag den gratis quick-scan eller gennemse emnerne i vidensbanken — begge kan konsulteres uden forpligtelser.